Masser af sol: DMI lover flot vejr hele påsken
Arkivfoto: Berit Hvassum

17. APR 2019 • 11:20 • AF MIE MØLBAK

Masser af sol: DMI lover flot vejr hele påsken

Bornholm kommer vejrmæssigt til at vise sig fra sin bedste side, når påsken skyder årets turistsæson i gang. Helligdagene kommer ifølge DMI til at byde på solskin og temperaturer, der lugter lidt af forår.

– Det ser ud til at blive en super flot påske med masser af sol. Måske sløres den lidt nogle dage af højtliggende skyer, men det skulle ikke forstyrre indtrykket af, at det generelt bliver en flot påske med masser af sol, siger Lars Henriksen, der er vagthavende meteorolog ved DMI.

Han har dog også et forbehold:

– Det er at, der på denne tid af året nogle gange kan dannes lidt dis og sådan nogle tågeskyer og havgus. Prognoserne viser ikke noget endnu, men der er altså det her lille forbehold. Overordnet ser det rigtig flot ud, siger meteorologen.

Temperaturen kommer til at ligge på syv-otte grader ved kysterne og 12-13 grader inde på øen og måske i Rønne.

– I weekenden stiger temperaturen måske lidt. Vi har jo stadig det her kolde vand rundt om os, og det influerer altså på temperaturerne, men måske når vi 14-15 grader lørdag og nogle steder lokalt lidt mere, siger Lars Henriksen.

I starten af påsken kommer vinden fra øst, og det er inde på øen og den vestlige kyst, der kan forvente de højeste temperaturer. Lørdag og søndag kommer et højtryk tæt på Bornholm, og vinden vil ifølge DMI være svag fra skiftende retning, før mandag igen byder på østenvind.

Vandtemperaturen omkring Bornholm ligger på fem-syv grader.

17. AUG 2019 • 17:04 FOR ABONNENTER

Tidens tand havde tæret på det gamle tag

17. AUG 2019 • 16:01 FOR ABONNENTER

Endelig fungerer folks dankort altid

17. AUG 2019 • 15:39 FOR ABONNENTER

Anlægsstop dæmper aktiviteten i byggeriet på Bornholm

17. AUG 2019 • 14:19 FOR ABONNENTER

Nedrivning er i høring

17. AUG 2019 • 13:55 FOR ABONNENTER

Sammenstyrtede bygninger bliver fjernet

Mest læste