Tiger og Søstrene Grene kan være på vej til at droppe dankortet
Foto: Allan Rieck

19. APR 2019 • 05:50 • AF TOMMY KAAS

Tiger og Søstrene Grene kan være på vej til at droppe dankortet

Fastfoodkæder som McDonald's og Sunset Boulevard har allerede gjort det, og flere kan være på vej til at droppe dankortet.

EU-regler forbød sidste år butikker at videresende gebyret for transaktioner til kunderne, og det betyder, at butikkerne selv skal betale gebyret, når kunderne betaler med kort.

Det har provokeret mange butikker til at kigge deres betalingsaftaler efter i sømmene, og det har altså indtil videre betydet, at de to nævnte fastfoodkæder har bevæget sig væk fra løsningen. Det skriver Børsen.

Kunderne mærker ingen forskel

Og ifølge avisen er tendensen altså klar: Flere kæder er på vej, og på Bornholm kan det blandt andet blive indført i Tiger-butikken på Store Torv og hos Søstrene Grene, ligeledes i centrum af Rønne. De er nemlig blandt de kæder, som Børsen mener kan være på vej til at hoppe med på moden, fordi man her opererer med mange betalinger på mindre beløb.

– Der er ubetinget flere butikker, som i den kommende tid vil gå bort fra dankortet. Alle Visa/Mastercard-indløserne, vi taler med, er meget offensive i forhold til denne mulighed. Og der er samtidig ved at blive skabt en stærk præcedens for, at man sagtens kan drive en butik uden at tage imod dankort. Kunderne mærker jo ingen forskel, fortæller Lars Andreas Hansen, administrerende direktør hos Bank Brokers, til Børsen.

Kristisk for dankortet

Udviklingen kan være kritisk for dankortet, fordi volumen er en altafgørende faktor i betalingsbranchen.

– Når dankortet risikerer at tabe betydelige markedsandele, kan det ende med, at prisen på dankortet ikke længere kan holdes nede, og så vil kortet miste sin relevans, forudser Lars Andreas Hansen.

Hos Nets anerkender chef for dankortet, Jeppe Juul-Andersen, at der kan være enkelte områder, hvor konkurrencen er intensiv, men han påpeger, at det er det billigste betalingsmiddel "for langt de fleste butikker".

Dankortet udgør 73 procent af betalingerne i Danmark, mens andre kort udgør de resterende 27 procent, beretter Børsen.

SENESTE NYHEDER

21. MAJ 2019 • 19:20 FOR ABONNENTER
'Bornholm har stadig sin uskyld'
21. MAJ 2019 • 18:51
Fiskekutter brød i brand
21. MAJ 2019 • 17:30 FOR ABONNENTER
Skal der flyttes flere statslige arbejdspladser ud i landet?
21. MAJ 2019 • 17:24 FOR ABONNENTER
Brogede alliancer er for og imod at flytte statsjob
21. MAJ 2019 • 16:41 FOR ABONNENTER
Nyt overnatningssted på vej til Aakirkeby
21. MAJ 2019 • 15:38 FOR ABONNENTER
30 træer falder efter svampesygdom

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. MAJ 2019 • 11:10 FOR ABONNENTER

Miljøet mellem husene er med i ny lokalplan

21. MAJ 2019 • 11:08 FOR ABONNENTER

Byforening er tilfreds med ny lokalplan

Mest læste