Byggeriet: Kommunen arbejder for længe med byggetilladelser
Foto: Berit Hvassum

15. APR 2019 • 11:44 • AF TOMMY KAAS

Byggeriet: Kommunen arbejder for længe med byggetilladelser

På Bornholm tager det i gennemsnit 43 dage for kommunen at sagsbehandle en byggetilladelse.

Selv om det er hurtigere end sidste år, er der stadig urimelig lange ventetider på byggetilladelser, for papirarbejdet bør ikke tage mere end 14 dage, mener Dansk Byggeri Bornholm.

Til sammenligning tager det Vallensbæk på Sjælland i gennemsnit fem dage at få en byggetilladelse.

– Der er fart over feltet i Vallensbæk, som er den hurtigste i hele landet, mens det går langsomt med papirarbejdet her på Bornholm. Uanset om det er et parcelhus, sommerhus eller et nyt hotel, der skal bygges, så bør regionskommunen kvittere med en god og hurtig service overfor alle, der vil investere i Bornholm. Set i det lys er en gennemsnitlig ventetid på halvanden måned alt for langt tid, siger Jens Koefoed, formand for Dansk Byggeri Bornholm.

Det er selvfølgelig positivt, at det går den rigtige vej, og ventetiden er faldet, mener Jens Koefoed.

– De steder, hvor regionskommunen har forbedret sig og skåret et par dage af ventetiden, har der været meget få sager. Så tal er én ting, men ude i virkeligheden, hvor vi står og venter på grønt lys, mærker vi ikke de store forbedringer, tværtimod venter vi generelt alt for længe, siger Jens Koefoed.

SENESTE NYHEDER

24. JUN 2019 • 16:27 FOR ABONNENTER
Mange gode fund på genoplivet loppemarked
24. JUN 2019 • 15:24 FOR ABONNENTER
Se billederne: Italiensk trafikkaos på Nørresand
24. JUN 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER
Mandagens leder: Med verden for fødderne
24. JUN 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

23. JUN 2019 • 08:21
16-årig åbner ny isbar i Rønne
23. JUN 2019 • 09:07
Ny optiker på vej

Mest læste