Aviser og pakker blev efterladt i Køge
Foto: Berit Hvassum

13. APR 2019 • 07:46 • AF TOMMY KAAS

Aviser og pakker blev efterladt i Køge

Der bliver ingen landsdækkende aviser i bornholmske postkasser eller butikker lørdag. Normalt kommer aviserne til Bornholm med Køgefærgen om morgenen, men her til morgen var de ikke med.

Det skyldes, at den bil fra Borntrans, som normalt kommer med færgen fra Køge aftenen inden, blev efterladt fredag aften. Heri var blandt andet også pakker fra distributøren DAO.

Logistikdirektør Hans Peter Nissen fra JP/Politikens Hus fortæller, at Hammershus var overbooket, og at det var en vurdering fra Molslinjen, at der ikke blev plads til bilen. Der er dog booket en plads til Borntrans på færgen fra Køge hver eneste aften, påpeger han.

– Vi vil via vores interesseorganisation Danske Medier tage nedprioriteringen op med rederiets ledelse, da der er tale om en beslutning, som har store praktiske og økonomiske konsekvenser for de berørte bladhuse, for øens bladforhandlere og selvfølgelig først og fremmest for de berørte modtagere af dagblade, DAO-eksprespakker og andre forsendelser, lyder det i en mail fra Hans Peter Nissen.

Molslinjen afviser over for Bornholms Tidende at have overbooket færgen.

På Bornholm holder cirka 850 abonnenter en avis ovrefra, mens cirka 500 aviser hver dag bliver fordelt til løssalg i de bornholmske butikker.

SENESTE NYHEDER

23. APR 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
23. APR 2019 • 13:13
BHS Logistics modtager lokal pris
23. APR 2019 • 07:07 FOR ABONNENTER
Møbelfabrikkens påskemarked var et tilløbsstykke

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. APR 2019 • 17:03
Bilist til tjek for piskesmæld

Mest læste

18. APR 2019 • 17:29SPORT

NB Bornholm tabte i Hellerup

18. APR 2019 • 16:16SPORT

Rønne fB sejrede skærtorsdag