Giv en mor på mors dag – SOS Børnebyerne mangler indsamlere
Foto: SOS Børnebyerne

26. MAR 2019 • 16:11 • AF HENRIK NIELSEN

Giv en mor på mors dag – SOS Børnebyerne mangler indsamlere

På mors dag den 12. maj samler SOS Børnebyerne ind for at kunne hjælpe flere børn, der vokser op uden forældre og i dyb fattigdom. Indtil videre har 49 indsamlere meldt sig sig på Bornholm, men der er stadig 157 ledige ruter, fremgår det af en pressemeddelelse.

– Vi mener det faktisk bogstaveligt, når vi siger "Giv en mor på mors dag", for vi hjælper forældreløse børn, så de får en plejemor – det vi kalder SOS-mor – og et nyt hjem. Og vi hjælper sårbare børnefamilier, så de ikke går i stykker på grund af fattigdom, sygdom eller katastrofe, og børnene ikke efterlades alene uden mor og far, siger direktør Mads Klæstrup Kristensen hos SOS Børnebyerne i pressemeddelelsen.

Sidste år var 75 indsamlere på gaden på Bornholm. De indsamlede 49.337 kroner. På landsplan indsamlede 4.300 indsamlere fire millioner kroner.

Bidrag fra landsindsamlingen går til SOS Børnebyernes arbejde for at sikre forældreløse og udsatte børn en tryg barndom i en kærlig familie.

Vil man være indsamler, kan man tilmelde sig på landsindsamlingens hjemmeside eller ved at ringe til SOS Børnebyerne.

SENESTE NYHEDER

24. APR 2019 • 16:47 FOR ABONNENTER
Flertallets holdning: Nej tak til at genindføre bopælspligt
24. APR 2019 • 15:17
Millionoverskud på skole

MEST LÆSTE BORNHOLM

24. APR 2019 • 15:17
Millionoverskud på skole

Mest læste

18. APR 2019 • 23:35SPORT

Nyt stadionnavn til høring

18. APR 2019 • 17:29SPORT

NB Bornholm tabte i Hellerup

18. APR 2019 • 16:16SPORT

Rønne fB sejrede skærtorsdag