Bornholm går med i landsdækkende demonstration
Arkivfoto: Berit Hvassum

26. MAR 2019 • 20:07 • AF HENRIK NIELSEN

Bornholm går med i landsdækkende demonstration

Målet er minimumsnormeringer i daginstitutionerne, når forældre over hele landet demonstrerer på lørdag. Her på øen foregår demonstrationen i Rønne, fremgår det af Facebook, hvor man kan se en oversigt over de i skrivende stund 35 demonstrationer fra Frederikshavn i nord til Aabenraa i syd samt på Fyn, Sjælland, Falster og altså Bornholm.

På baggrund af DR-dokumentaren ”Hvem passer vores børn?” og deres egne erfaringer har arrangørerne formuleret et såkaldt opråb, hvor de fortæller, at de oplever en virkelighed, hvor deres børn i praksis ikke får den omsorg, de har brug for, fordi daginstitutionerne er reduceret til opbevaring af børn, og fordi personalet umuligt kan løfte opgaven med de vilkår, der er givet.

”Vi vil ikke acceptere, at et politisk forslag om at indkalde til forhandlinger om minimumsnormeringer i dagtilbud, bliver nedstemt på Christiansborg. Vi vil ikke acceptere, at der ikke bliver gjort noget, for alle kan ikke længere trygt aflevere deres børn i dagtilbud”, skriver arrangørerne på hjemmesiden Hvorerderenvoksen.dk.

De ønsker, at børn skal have mulighed for tilknytning til en voksen, så de er trygge og kan udvikle sig, samt at forældre skal kunne føle sig trygge ved at aflevere deres børn i institution. Dette forudsætter, at der er nok pædagoger til at tage sig af børnene, at der er ordentlige arbejdsforhold og et godt arbejdsmiljø, skriver de.

Demonstrationen i Rønne begynder lørdag klokken 13. Den og de øvrige demonstrationer har mottoet ”Børn – børn ønsker rimelige normeringer”.

SENESTE NYHEDER

23. APR 2019 • 19:03 FOR ABONNENTER
Guidet tur på vingården: Et eventyr om vin og svin
23. APR 2019 • 17:11 FOR ABONNENTER
Leder: Ja, hva’ så nu, Bornholm?
23. APR 2019 • 16:07 FOR ABONNENTER
Travlhed på bildæk: Passagerer var bange for at blive glemt
23. APR 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste

18. APR 2019 • 23:35SPORT

Nyt stadionnavn til høring

18. APR 2019 • 17:29SPORT

NB Bornholm tabte i Hellerup

18. APR 2019 • 16:16SPORT

Rønne fB sejrede skærtorsdag