Hasarderet kørsel udløste bøde og kørselsforbud
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

21. MAR 2019 • 14:30 • AF HENRIK NIELSEN

Hasarderet kørsel udløste bøde og kørselsforbud

En 18-årig mand er i Retten på Bornholm blevet idømt en bøde på 3.000 kroner og er desuden blevet pålagt et kørselsforbud, fordi han den 30. december sidste år kørte hasarderet rundt i rundkørslen ved Haslevej, Gartnervangen, Ndr. Kystvej og Store Torvegade i Rønne. Det oplyser Retten på Bornholm.

Ifølge dommen tilsidesatte den 18-årige væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, da han fik en personbil til at snurre rundt og bevidst foretog burnout cirka halvanden gang rundt i rundkørslen.

Derved fremkaldte han nærliggende fare for fodgængere og andre trafikanters liv og helbred, ligesom køretøjet afgav unødig støj.

Et kørselsforbud er en særlig sanktion mod bilister, som har haft kørekort i under tre år. Forbuddet betyder, at førerretten er inddraget, og man skal derfor aflevere sit kørekort til politiet.

Inden man kan få førerretten igen, skal man gennemføre særlig køreundervisning og bestå en kontrollerende køreprøve bestående af både en teoriprøve og en praktisk prøve.

SENESTE NYHEDER

19. APR 2019 • 17:18 FOR ABONNENTER
Gudhjem-debat: Plan mod trafikkaos lige om hjørnet

MEST LÆSTE BORNHOLM

18. APR 2019 • 10:48
Nyrenoveret kirke genåbnet i dag
18. APR 2019 • 16:16SPORT

Rønne fB sejrede skærtorsdag

18. APR 2019 • 13:13 FOR ABONNENTER

Leder: Dilemmaet der ikke skal løses

Mest læste

16. APR 2019 • 11:55 FOR ABONNENTER

Europamesteren vendte hjem til Bornholm

14. APR 2019 • 07:50 FOR ABONNENTER

Corts styrke ligger på sofaen