Bornholms Landbrug: Røde tal skal erstattes af sorte
Foto: Berit Hvassum

21. MAR 2019 • 20:41 • AF MADS WESTERMANN

Bornholms Landbrug: Røde tal skal erstattes af sorte

Bornholms Landbrug og Fødevarer kom ud af 2018 med et lille underskud på knapt 200.000 kroner.

Det er der intet usædvanligt i, og det er forekommet flere gange inden for de seneste fem år, hvor der til gengæld også har været overskud, så bundlinjen for denne periode udviser et plus på cirka 700.000 kroner.

En af årsagerne til årets underskud er, at Bornholms Landbrug og Fødevarers rådgivning af fødevareproducenter koster mere end den indbringer, så der kommer ikke nok indtægter ind til at dække omkostningerne.

– Det kommer vi til at ændre på, selv om det kan forekomme svært, når det overvejende drejer sig om mange små producenter, bebudede formand Lars-Ole Hjorth-Larsen på landbrugets generalforsamling i går, men han forsikrede samtidig om, at fødevarerådgivningen fortsat vil være en opgave, der skal løses.

En anden årsag til underskuddet skal findes i, at medarbejderstaben på Kannikegård er blevet udvidet med tre nye medarbejdere, som ifølge Lars-Ole Hjorth-Larsen er en investering i fremtiden.

Bestyrelsen er imidlertid ikke stolt af resultatet og har en klar holdning til, at der skal leveres et regnskab uden røde tal på bundlinjen.

– Derfor vil vi sætte et kraftigt fokus på omkostningerne i 2019 og fremefter, sagde Lars-Ole Hjorth-Larsen.

17. APR 2019 • 15:46 FOR ABONNENTER

Nexø Havn tror på overskud i datterselskab

17. APR 2019 • 14:16 FOR ABONNENTER

Investorer sætter frist for et nyt kulturhus

Mest læste

16. APR 2019 • 11:55 FOR ABONNENTER

Europamesteren vendte hjem til Bornholm

14. APR 2019 • 07:50 FOR ABONNENTER

Corts styrke ligger på sofaen