1.648 personer flyttede til Bornholm i 2018 – 1.395 flyttede den anden vej
Rønne. Foto: Berit Hvassum

20. MAR 2019 • 16:31 • AF JAKOB MARSCHNER

1.648 personer flyttede til Bornholm i 2018 – 1.395 flyttede den anden vej

1.648 personer flyttede til Bornholm sidste år, mens 1.395 flyttede den anden vej. Dermed fik Bornholm sidste år et flytteoverskud på 253 personer. Forrige år flyttede 270 flere til end fra Bornholm.

Sidste års 253 tilflyttere kunne dog ikke opveje, at der også sidste år døde flere på Bornholm, end der blev født. Dermed faldt Bornholms samlede antal indbyggere sidste år til de 39.569, der blev gjort op ved nytår.

I forhold til sidste års befolkningsprognose ramte tallet ualmindeligt præcist. For prognosen havde forudset, at der ved indgangen til i år ville bo 39.568 på Bornholm, én mindre end det faktiske antal.

Det fremgår af udspillet til regionskommunens befolkningsprognose for årene frem mod 2030, som økonomiudvalget behandler på sit møde i dag.

Kommunen venter, at Bornholms befolkning vil fortsætte med at falde i endnu et par år, og at antallet derefter vil holde sig konstant i nogle år. I de sidste år af prognoseperioden går prognosen ud fra, at befolkningstallet igen vil begynde at stige, og at Bornholm vil have 40.000 indbyggere igen i 2030.

SENESTE NYHEDER

19. APR 2019 • 17:18 FOR ABONNENTER
Gudhjem-debat: Plan mod trafikkaos lige om hjørnet

MEST LÆSTE BORNHOLM

18. APR 2019 • 10:48
Nyrenoveret kirke genåbnet i dag
18. APR 2019 • 16:16SPORT

Rønne fB sejrede skærtorsdag

18. APR 2019 • 13:13 FOR ABONNENTER

Leder: Dilemmaet der ikke skal løses

Mest læste

16. APR 2019 • 11:55 FOR ABONNENTER

Europamesteren vendte hjem til Bornholm

14. APR 2019 • 07:50 FOR ABONNENTER

Corts styrke ligger på sofaen