Keramiker bliver ny formand for ACAB
Pressefoto

19. MAR 2019 • 15:40 • AF MIE MØLBAK

Keramiker bliver ny formand for ACAB

Arts and Crafts Association Bornholm, ACAB, valgte ny formand, da foreningen tirsdag holdt årsmøde og generalforsamling på Grønbechs Gård i Hasle.

Valget faldt på keramiker Maja Frendrup. Det oplyser ACAB i en pressemeddelelse.

Maja Frendrup flyttede til øen fra København i 2009. Hun er uddannet keramiker fra KADK Bornholm i 2014 og bor og arbejder til daglig i Sandvig.

Afgående formand, tekstildesigner Timmi Kromann, trådte ud af bestyrelsen. Hun vil dog fortsat varetage arbejdet vedrørende Bornholms udnævnelse som World Craft Region i den kommunale styregruppe, der er oprettet til samme formål. Det vil ske i tæt samarbejde med foreningens bestyrelse.

Udover at foreningen fik ny formand trådte tre helt nye ACAB-medlemmer ind i bestyrelsen, nemlig glaskunstner Bjørn Kauffeldt, glaskunstner Mia Lerssi og keramiker Anette Bjerregaard, der alle tre blev optaget i foreningen i efteråret.

De øvrige bestyrelsesmedlemmer er Mie Mølgaard, Gitte Helle Nielsen, Simon Koefoed og Sarah Oakman.

– Den ny-konstituerede bestyrelse glæder sig til at fortsætte arbejdet, blandt andet gennem et styrket samarbejde med Destination Bornholm, for fortsat at sætte fokus på øens høje niveau og store diversitet indenfor kunsthåndværket, skriver ACAB i pressemeddelelsen.


SENESTE NYHEDER

21. APR 2019 • 18:14 FOR ABONNENTER
Bodilskers nye præst vil gerne sige hej over køledisken
21. APR 2019 • 17:03
Bilist til tjek for piskesmæld
21. APR 2019 • 09:39 FOR ABONNENTER
Forhenværende chefredaktør: Det var en sort tid
21. APR 2019 • 07:15 FOR ABONNENTER
Bornholms Tidende har åbnet en 30 år gammel tidskapsel

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. APR 2019 • 17:03
Bilist til tjek for piskesmæld
21. APR 2019 • 05:55
Gylletid varer et par uger endnu

Mest læste

18. APR 2019 • 16:16SPORT

Rønne fB sejrede skærtorsdag

16. APR 2019 • 11:55 FOR ABONNENTER

Europamesteren vendte hjem til Bornholm