Rovfugleshowet hjælper truede gribbe: Fuglens øjne er eftertragtede

19. MAR 2019 • 16:36 • AF METTE HOLM HANSEN

Rovfugleshowet hjælper truede gribbe: Fuglens øjne er eftertragtede

Bornholms Rovfugle løfter sløret for et nyt samarbejde med den naturbevarende organisation Vulpro, der har til formål at redde gribbe i Afrika.

– Gennem film har gribbe altid haft den her uhyggelige rolle, dem, der er de griske og så videre, men i virkeligheden fermenterer det en ret stor miljøkatastrofe, hvis der ikke er nogen dyr til at rydde op, siger Louise Ramstrup, Falkoner og daglig leder på Bornholms Rovfugleshow.

Gribben er truet i Afrika. Derfor er hun nu aktivt gået ind i kampen for at redde de cirka 2.900 par af gribbe, man anslår, der tilbage i landet.

Gribben er på vej mod udryddelse på grund af nedskydning, forgiftning, strømførende ledninger, overtro og naturmedicin.

– Gribben har et helt fantastisk syn blandt rovfugle, og så tror man, at hvis man indfanger de her gribbe og spiser deres øjne, så kan man se ind i fremtiden og for eksempel købe en Lotto-kupon, vinde og forsørge sin familie. Det har jo ikke hold i virkeligheden, men det tror man på, hvis man ikke ved bedre, siger Louise Ramstrup, der også fortæller, at gribbenæb og klør bliver brugt i naturmedicin.

Vulpro hjælper de tilskadekomne

Samarbejdet med Vulpro går gennem Emma Tyrrell, der er foregangskvinde i det praktiske arbejde med gribbene og den fundraising, der skal til for at redde dem.

Vulpros arbejde består i at indhente tilskadekomne gribbe, og hvis det muligt efter endt behandling at genudsætte dem i naturen. Hvis ikke gribbene kan sættes fri, bliver gribbene i fangenskab, og her bliver de en del af et avlsprogram, hvor ungerne bliver sat tilbage ud i naturen.

– Jeg mener, at gribbene kræver den ekstra hjælp, fordi det vil være en miljømæssig katastrofe, hvis naturens skraldemænd forsvandt, siger Louise Ramstrup.

Bornholms Rovfugleshow har tidligere støttet andre projekter, blandt andet mod krybskytteri i Afrika, ligesom stedet har samlet ind til andre godtgørende formål.

Indsamlingen til de afrikanske gribbe kommer til at køre henover hele sæsonen, måske ovenikøbet en årrække frem. Før hvert show vil der være information om gribben som en truet dyreart, hvor gæsterne vil få et indblik i, hvorfor der bør og skal gøres noget.

Indsamlingen til Vulpro fra Bornholms Rovfugleshow foregår gennem forskellige events og aktiviteter i løbet af året, ligesom der vil være indsamling på stedet med en klassisk boks.

– Alle de ekstra aktiviteter, vi laver, dem prøver vi at få givet et godt sted hen, siger Louise Ramstrup.

Der er findes flere forskellige arter af gåsegribbe, og den, det går hårdest ud over i Afrika, er gribben Cape Vulture, der minder meget om gåsegribben, som findes i det bornholmske rovfugleshow. Så når publikum besøger stedet uden for Nyker, vil de også få et reelt indtryk af, hvordan denne rovfugl, der er truet i Afrika, ser ud.

Gribben hører til blandt de ådselædende fugle, og det er derfor, der er så hårdt brug for, at arten overlever.

– Vulpro fortæller mig, at det er svært at samle penge ind til gribbeprojekter, da vi almindelige mennesker fejlagtigt gennem film og medier har lært, at gribbe er usympatiske hjerteløse væsner, hvilket slet ikke er tilfældet. Derfor skal denne sag have den største støtte her fra os, så gribbene i naturen kan bestå, siger Louise Ramstrup.


19. OKT 2019 • 09:30

Preben Mortensen er død

19. OKT 2019 • 08:01 FOR ABONNENTER

'Det er sejt at hjælpe andre'

Mest læste

13. OKT 2019 • 10:37 FOR ABONNENTER

I Sverige er han Mr. 100 procent

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet