Bøje: Mathias er Danmarks bedste mixeddoubleherre
Foto: Badmintonphoto

19. MAR 2019 • 14:06SPORT • AF KASPER RASMUSSEN

Bøje: Mathias er Danmarks bedste mixeddoubleherre

Siden Christinna Pedersen annoncerede stop på landsholdet for en uge siden, har Mathias Christiansen været på jagt efter en ny makker i mixeddouble.

Hun blev fundet tirsdag, og navnet er Alexandra Bøje. Den 19-årige talentfulde spiller glæder sig til samarbejde med bornholmeren, som hun har stor respekt for.

– Sammen med Christinna har Mathias bevist, at han er Danmarks bedste mixeddoubleherre, så jeg er superglad for at få chancen for at spille sammen med ham, siger Alexandra Bøje til Badminton Danmark.

Bøje spillede sidste år sammen med Joachim Fischer, men badmintonforbundet vurderede, at hun skulle have en ny makker for at fortsætte sin udvikling. Siden blev hun sat sammen med Mads Pieler Kolding, men det samarbejde sluttede, nærmest før det var begyndt.

På det seneste har makkeren heddet Frederik Søgaard. Bøje og Søgaard spiller sidste turnering sammen i Spanish International.

Alexandra Bøje håber derfor nu på et længere og mere bæredygtigt makkerskab med Mathias Christiansen.

– Nu har jeg været inde i lidt forskellige konstellationer, som har været relativt korte. Så jeg håber, at Mathias og jeg kan få bygget en masse op og skabe et godt, længerevarende makkerskab. Nu har vi lidt tid til at træne sammen og komme stille og roligt i gang, inden vi skal ud at spille, siger Alexandra Bøje.

Hos Badminton Danmark er der hos sportschef Jens Meibom ikke tvivl om, at Christiansen/Bøje kan gå hen at blive en frugtbar konstellation.

– Mathias har udviklet sig til en mixeddoublespiller i verdensklasse, og han tager solid erfaring med sig fra sit samarbejde med Christinna Pedersen. Tilsvarende har Alexandra trods sin unge alder vist sig internationalt konkurrencedygtig og gjort sig gode erfaringer i konstellation med Joachim Fischer. Så vi ser bestemt et stort potentiale i denne nye mixeddoublekonstellation, siger Jens Meibom, som samtidig påpeger, at man også skal have forståelse for, at det er et ungt par, som har brug for tid sammen.

– Selvom jeg ikke vil afvise, at de kan komme i spil til OL 2020, så vil fokus være på deres langsigtede udvikling med henblik på at udvikle dem til at blive et verdensklasse mixeddoublepar, siger Jens Meibom.


SENESTE NYHEDER

25. JUN 2019 • 21:41
Købmand med overskud
25. JUN 2019 • 20:03 FOR ABONNENTER
Ombygning til madskole er nu i gang
25. JUN 2019 • 19:42 FOR ABONNENTER
Uden Aarsballe var Chris aldrig blevet den største
25. JUN 2019 • 18:17 FOR ABONNENTER
Selvtilliden har fået et kæmpeboost
25. JUN 2019 • 17:27
100.000 kr. cyklet ind
25. JUN 2019 • 16:52
Tøjslange på 286 meter
25. JUN 2019 • 16:19
Nu takker direktøren af
25. JUN 2019 • 16:10 FOR ABONNENTER
Stagerne passede ikke længere ind

MEST LÆSTE SPORT

25. JUN 2019 • 19:42 FOR ABONNENTER
Uden Aarsballe var Chris aldrig blevet den største

Mest læste