Mathias har fundet sin nye makker

19. MAR 2019 • 12:04SPORT • AF KASPER RASMUSSEN

Mathias har fundet sin nye makker

Det kom som en overraskelse for Mathias Christiansen og Badminton Danmark, da Christinna Pedersen sprængte lidt af en bombe i sidste uge med sit landsholdsstop.

Bornholmeren og den 32-årige nordjyde har dannet mixdoublepar siden sommeren 2017, og målet var at skabe en stærk double, som kunne toppe ved OL i Tokyo om halvandet år.

Sådan bliver det ikke, og i fredags spillede parret sin sidste kamp, da det tabte kvartfinalen i turneringen Swiss Open til kinesiske Lu Kai og Chen Lu.

Tirsdag offentliggjorde Badminton Danmark så Mathias Christiansens nye makker, og valget er faldet på den blot 19-årige Alexandra Bøje, som tidligere har dannet par med Joachim Fischer, som stoppede karrieren sidste år.

Valget glæder Mathias

Valget glæder Mathias Christiansen, som ser makkerskabet som et langsigtet projekt.

– Alexandra er et ungt talent, og det er egentlig meget naturligt for mig, at det blev hende. Der er ingen tvivl om, at vi satser på at kvalificere os til OL næste år. Men vores makkerskab skal samtidig ses som et fremtidigt projekt, hvor vi først kommer til at toppe på længere sigt, siger 25-årige Mathias Christiansen til Bornholms Tidende.

Han mener, at det er realistisk, at parret kan kvalificere sig, når OL-kvalifikationen begynder til maj. De to kender nemlig allerede hinanden.

– På landsholdet er vi jo en mixdoublegruppe, som træner sammen på kryds og tværs. Derfor har vi tidligere spillet nogle kampe sammen, fortæller Mathias Christiansen.

Allerede i denne uge begynder han og Alexandra Bøje at træne sammen, men parret skal først deltage i turneringer på den anden side af Sudirman Cup, som ligger i maj.

Selvom bornholmeren ikke lagde skjul på, at han var ærgerlig over Christinna Pedersens beslutning om at stoppe karrieren, så er han fortrøstningsfuld for fremtiden.

– Jeg tror virkelig på det her projekt, og jeg er meget optimistisk for fremtiden, siger Mathias Christiansen.



SENESTE NYHEDER

25. JUN 2019 • 21:41
Købmand med overskud
25. JUN 2019 • 20:03 FOR ABONNENTER
Ombygning til madskole er nu i gang
25. JUN 2019 • 19:42 FOR ABONNENTER
Uden Aarsballe var Chris aldrig blevet den største
25. JUN 2019 • 18:17 FOR ABONNENTER
Selvtilliden har fået et kæmpeboost
25. JUN 2019 • 17:27
100.000 kr. cyklet ind
25. JUN 2019 • 16:52
Tøjslange på 286 meter
25. JUN 2019 • 16:19
Nu takker direktøren af
25. JUN 2019 • 16:10 FOR ABONNENTER
Stagerne passede ikke længere ind

MEST LÆSTE SPORT

25. JUN 2019 • 19:42 FOR ABONNENTER
Uden Aarsballe var Chris aldrig blevet den største

Mest læste