Årets lærling er altid i godt humør
Faglærer Jeppe Pedersen, årets lærling Lars Kristian Lind Nielsen, praktikkoordinator Jeanet Hansen og formand Jacob Svendsen. Foto: Jens-Erik Larsen

15. MAR 2019 • 20:29 • AF HENRIK NIELSEN

Årets lærling er altid i godt humør

Lars Kristian Lind Nielsen løb med titlen som årets lærling på fredagens generalforsamling i Rønne Håndværker- og Industriforening. Han uddanner sig til personvognsmekaniker og var indstillet af Campus Bornholms autoafdeling.

– Lars er enormt videbegærlig og ønsker konstant at undersøge og dygtiggøre sig inden for faget. Hans kompetencer har medført, at mekanikerafdelingen på Campus Bornholm har optaget ham på uddannelsens talentspor, lød det i indstillingen fra praktikkoordinator Jeanet Hansen.

Han har sin læreplads og sit daglige arbejde på værkstedet ved regionskommunens Vej & Park.

– Matchet mellem Vej & Park og Lars som lærling har vist sig at være udbytterigt for begge parter. Driftsleder Jørn Myhre fortæller, at Lars er enormt fagligt dygtig, at han har en særdeles punktlighed, og at han overholder alle deadlines, fortalte Jeanet Hansen i indstillingen.

Derudover oplever lærerne på mekanikeruddannelsen, at han altid er i godt humør og har gode relationer til sine klassekammerater.

– Han har evne til at sprede glæde og optimisme omkring sig, fortalte Jeanet Hansen.

Mest læste