Mange har søgt ind på pædagog- og læreruddannelsen
Foto: Berit Hvassum

15. MAR 2019 • 14:00 • AF REDAKTIONEN

Mange har søgt ind på pædagog- og læreruddannelsen

Klokken 12 fredag udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 2. På Københavns Professionshøjskole Bornholm er tallene gjort op, og uddannelsesleder Andreas Grosbøll kan konstatere, at tallene i år er meget positive.

Læreruddannelsen har fået 17 1. prioritetsansøgere mod 4 sidste år, og samlet set 22 ansøgere, hvor der kun var 13 i 2018.

På pædagoguddannelsen har stigningen været 32 1. prioritetsansøgere og 50 ansøgere i alt, hvor tallene var henholdsvis 28 og 39 i 2018, fortæller Andreas Grosbøll.

– Pædagoguddannelsen har gennem de sidste år haft et jævnt højt ansøgertal, og vi har måtte afvise ansøgere, men det er utroligt positivt, at der fortsat er så stor interesse for professionen og uddannelsen her på Bornholm, siger han.

Desuden har en promovering af læreruddannelsen båret frugt, forklarer han.

– Vi har ikke set så gode ansøgertal i mange år, og især i 2017 og 2018 var der meget få, der havde ansøgt til læreruddannelsen 15. marts.

– Det er de små tals lov, men jeg tillader mig nu alligevel at kalde det en ek-splosiv vækst! I procent ser det helt abnormt ud, men også i reelle tal er en stigning fra 4 til 17 1. prioritetsansøgere helt overvældende, siger Andreas Grosbøll.

Mest læste