Velkomst til tilflyttere: Første arrangement finder sted i aften

15. MAR 2019 • 11:30 • AF REDAKTIONEN

Velkomst til tilflyttere: Første arrangement finder sted i aften

Fredag eftermiddag byder regionskommunen inden for til det første velkomstarrangement for nye bornholmere.

– Tilflytterne skal tilmelde sig forud for arrangementerne, som, ud over at informere og byde velkommen, forhåbentlig også kan skabe rammerne for at deltagerne kan etablere netværk og dele oplevelser. Repræsentanter fra kommunen, borgerforeninger og idrætsforeninger vil være tilstede for både at informere og besvare spørgsmål om stort til småt, skriver Bornholms Regionskommune i en pressemeddelelse.

Arrangementet er en del af kommunalbestyrelsens strategi om, at vi skal være 42.000 bornholmere i 2028.

Kommunens tilflytterservice har siden årsskiftet sendt velkomstbrev fra borgmesteren ud til alle over 18 år, som er flyttet til øen i år.

Hver ny husstand har også mulighed for at hente en velkomstpakke i borgerservice i Rønne. I velkomstpakken er der to rabatkuponer, en bog samt informationsmateriale. I brevet er der også en invitation til et af de fire tilflytterarrangementer som kommunen i samarbejde med Bornholmske Borgerforeningers Samvirke arrangerer i løbet af 2019.

De fire tilflytterarrangementer i 2019 holdes forskellige steder på øen, og det første holdes altså i dag.

– Fredag den 15. marts, 16.30 – 19.30, Kulturskolen, Rønne

– Søndag den 19. maj, 11.00 – 14.00, Natur Bornholm, Åkirkeby

– Fredag den 6. september, 16.30 – 19.30, Domen, Allinge

– Søndag den 1. december, 11.00 – 14.00, Gaarden, Gudhjem


SENESTE NYHEDER

25. MAJ 2019 • 09:05 FOR ABONNENTER
Gade i Rønne fordobler antallet af butikker
25. MAJ 2019 • 06:31 FOR ABONNENTER
Permagrønt søger medlemmer til nyt samarbejde

MEST LÆSTE BORNHOLM

24. MAJ 2019 • 12:17
Autograf-Flemming er død
24. MAJ 2019 • 08:08
Krydstogtskib på dobbeltbesøg

Mest læste