CRT skal have ny direktør
Lene Feldthus Andersen. Foto: Allan Rieck

15. MAR 2019 • 09:21 • AF TOMMY KAAS

CRT skal have ny direktør

Center for Regional- og Turismeforsknings direktør gennem snart syv år, Lene Feldthus Andersen, har valgt at opsige sin stilling med fratrædelse den 30. juni.

Lene Feldthus Andersen og CRT’s bestyrelsesformand Lars Erik Jønsson begynder nu arbejdet med at finde den helt rette profil til jobbet som leder af Danmarks eneste helt selvstændige forskningsinstitution inden for regional udvikling. Det fremgår af en pressemeddelelse fra CRT i Nexø.

– Jeg føler, at jeg har nået meget af det, som jeg gerne ville og kunne her på CRT, og jeg vil nu gerne koncentrere mig om det, der hidtil har været en bibeskæftigelse, nemlig at drive vores dejlige feriested Pyttegården, hvor vi også bor som familie, siger Lene Feldthus Andersen.

Stillingen forventes opslået i starten af april.

Mest læste