Delikatessen på tvangsauktion
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

16. MAR 2019 • 15:16 • AF ELISABETH KROGH

Delikatessen på tvangsauktion

Den tidligere smørrebrødsforretning Delikatessen på Toldbodgade 3 i Nexø er ikke blevet solgt, efter at ejer Susanne Jørgensen sidste år blev erklæret konkurs.

Det er ikke lykkedes at finde en køber, og nu er lokalerne, der rummede Delikatessen, sat på tvangsauktion. Lokalerne er på 104 kvm og indeholder køkken åbent til restaurationen, hvor der er plads til spisende gæster samt nedgang til kælder med to kundetoiletter.

Stedet er ved den seneste offentlige vurdering den 1. oktober 2017 vurderet til en ejendomsværdi på 770.000 kroner.

Tvangsauktionen er fastsat til den 9. april klokken 13.15 i Retten på Bornholm i Rønne.

Delikatessen blev erklæret konkurs og lukket i marts 2018, efter at Susanne Jørgensen havde været indehaver siden 2006. Hun arbejdede i mange år 16-18 timer i døgnet i Delikatessen, men fortalte ved konkursen, at hun på grund af sygdom til sidst kun kunne arbejde fire timer om dagen, og med den begrænsede åbningstid måtte Delikatessen lukke, og 15. marts sidste år blev forretningen erklæret konkurs.

SENESTE NYHEDER

17. JUN 2019 • 19:33 FOR ABONNENTER
'Det vildeste jeg nogensinde har oplevet'
17. JUN 2019 • 17:34 FOR ABONNENTER
Strømførende duo fik travlt i styrtregnen
17. JUN 2019 • 16:21 FOR ABONNENTER
Studerende regnede den ud og stak af til Rønne
17. JUN 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

16. JUN 2019 • 10:59
DMI: Det var skybrud

Mest læste