Bilist får bøde og klip i kortet
Foto: Jens-Erik Larsen

13. MAR 2019 • 08:07 • AF REDAKTIONEN

Bilist får bøde og klip i kortet

Bornholms Politi var tirsdag ude med fotovognen og målte hurtige bilister to steder.

På Borrelyngvej uden for tættere bebygget område ved Rutsker var der på tre timer otte, der kørte for hurtigt.

– Den værste kørte 107 kilometer i timen og kan se frem til et klip i kørekortet og et bødeforelæg, oplyser politiet.

– På Kirkebyen i Rutsker blev der målt i to timer i 60 km/t-strækningen. Her kørte to for hurtigt, hvoraf den værste kørte 72 km/t, fremgår det af døgnrapporten.

18-årig mand stoppet på knallert

Politiet oplyser også, at en 18-årig mand fra Rønne fredag aften samlet sig flere sigtelser på Nordre Kystvej i Rønne.

Han blev standset på en lille 30-knallert, som kørte 56 km/t. Han havde ikke kørekort til knallerten, som heller ikke var forsikret og indregistreret.

Ejeren, en 19-årig mand fra Rønne, blev sigtet for, at 30-knallerten kunne køre mere end 80 km/t.

Syn af køretøjer

Tre personer i henholdsvis Ibsker, Rutsker og Aarsballe kan se frem til en sigtelse for ikke at have efterkommet indkaldelse til syn af køretøjer, oplyser politiet. Deres synsfrist udløb den 18. september sidste år.

24. MAJ 2019 • 16:50 FOR ABONNENTER

Tilbageflyttere åbner butik og café

24. MAJ 2019 • 15:23 FOR ABONNENTER

Partier: Selvfølgelig skal Bornholm kompenseres

Mest læste