Molslinjen til politikerne inden tur med Express 1: Her er nuancerne i debatten
Niels Plum og Ann Hartl i København inden turen mod Ystad. Foto: Berit Hvassum

11. MAR 2019 • 11:07 • AF MADS WESTERMANN / TOMMY KAAS

Molslinjen til politikerne inden tur med Express 1: Her er nuancerne i debatten

– Venstre Bornholm har inviteret dig til Bornholm. Vi håber, du kommer – Bornholm er altid et besøg værd.

Sådan lyder det fra Molslinjens direktør Carsten Jensen i et brev til medlemmerne af transportudvalget på Christiansborg, som i dag er inviteret på tur med hurtigfærgen Express 1.

Det er Venstre Bornholms formand Niels Plum, der har taget initiativ til turen, som finder sted klokken 12.30 fra Ystad.

I brevet til politikerne – et brev, som Bornholms Tidende er i besiddelse af – ønsker Carsten Jensen at sætte nuancer på baggrunden for invitationen. Og baggrunden er, at ”det ikke er gået særligt godt, siden rederiet overtog færgebetjeningen af Bornholm”.

Men det går godt, mener Molslinjen:

– På hurtigfærgeruten Rønne-Ystad er frekvensen øget med 20 procent i 2018 og med over 30 procent i januar og februar 2019. Bornholmslinjen reducerede billetpriserne med 51,15 procent, hvilket har medført en gennemsnitlig pris for en personbil på under 300 kroner i 2018. Disse ændringer har medført en stigning i antal personbiler på cirka 12 procent i 2018 pt. og cirka 29 procent i 2019, forklarer Carsten Jensen.

Se brevet her.

Politikerne mødtes med blandt andre Bornholmerbussens ejer Jørgen Andersen og passagerforeningens formand Ann Hartl på Hovedbanegården her til formiddag, hvor turen gik mod Ystad og en færgetur over Østersøen.

Og efter en uge med 18 aflysninger på grund af blæsevejr kommer det til at foregå under rolige vejrforhold.

– Mange havde håbet, det blev blæsevejr i dag, men jeg synes, det er dejligt, det ikke blev det, fordi det gør det nemmere at snakke sammen, siger Niels Plum inden turen.

SENESTE NYHEDER

25. MAJ 2019 • 09:05 FOR ABONNENTER
Gade i Rønne fordobler antallet af butikker
25. MAJ 2019 • 06:31 FOR ABONNENTER
Permagrønt søger medlemmer til nyt samarbejde
24. MAJ 2019 • 17:53 FOR ABONNENTER
Designere: Nexø bobler og vi er en del af det

MEST LÆSTE BORNHOLM

24. MAJ 2019 • 12:17
Autograf-Flemming er død
24. MAJ 2019 • 08:08
Krydstogtskib på dobbeltbesøg
24. MAJ 2019 • 12:17

Autograf-Flemming er død

24. MAJ 2019 • 11:59 FOR ABONNENTER

Kollision udløser tre indskærpelser til Molslinjen

Mest læste