Magnus Cort får chancen i dag: Han har lyst til det her
Foto: Astana

2. MAR 2019 • 09:37SPORT • AF RITZAU

Magnus Cort får chancen i dag: Han har lyst til det her

Med tre etapesejre og en samlet triumf i årets Tour of Oman er Alexey Lutsenko den mest vindende rytter på startstregen, når den belgiske klassikersæson lørdag skydes i gang med Omloop Het Nieuwsblad.

Formen fejler intet hos den stærke kasakher fra cykelholdet Astana. Men det gør humøret. Og det ser ud til at blive bornholmeren Magnus Corts chance.

Sidste år vandt Astana Omloop Het Nieuwsblad med Michael Valgren. Det skete efter en finale, hvor det kasakhiske hold med hele tre mand var i overtal - og det skabte grunden for danskerens sejr.

- I år er vi lidt mere outsidere. Det kan godt være, at Lutsenko stiller op, og at han lige har vundet Oman, og han er i super form. Men jeg ved ikke rigtig, om han motiveret for det her, siger sportsdirektør Lars Michaelsen.

Lutsenko har svært ved at slippe sydens sol og suveræne asfalt. Det er "hans hoved, der ikke vil det", uddyber Michaelsen, om udsigten til brosten og revnede betonveje.

Motivation har Magnus Cort derimod masser af. Derfor er det ham og italieneren Davide Ballerini, som det azurblå asiatiske hold har de største forhåbninger til.

Sidste år var Cort få meter fra at komme med Valgren og de andre, da den afgørende - og sidste - udskilning fandt sted ved kapellet på den nådesløse Muur van Geraardsbergen godt 16 kilometer før mål.

Men han har meget at lære, og lørdagens løb handler for sportsdirektøren mest om at sikre den hurtige bornholmer en god start på brostenssæsonen.

- Magnus er motiveret. Han har lyst til det her. Men sætter man ham op imod Greg Van Avermaet (CCC), så har Greg en hel masse evner, som Magnus ikke har.

- Til gengæld har Magnus bevist, at han kan godt være med fremme. Jeg tror lige, at vi skal lidt i gang med Magnus, siger Lars Michaelsen.

En af udfordringerne er - ifølge sportsdirektøren - positionskampen, som normalt spiller en afgørende rolle i de belgiske forårsløb.

Derfor er det muligt, at Magnus Cort bør forsøge at slippe væk inden finalen.

- Men det er noget, man skal tage nærmest fra morgenstunden. Det kan man ikke programmere en uge i forvejen, siger Michaelsen.

Michaelsen peger på Matteo Trentin (Michelton-Scott), Sep Vanmarcke (EF Education) og Greg Van Avermaet som favoritter.

Michael Valgren har døjet med sygdom, og han har ikke fået trænet, som han gerne ville. Så den forsvarende vinder ved ikke, hvor han står, når det går løs for 74. gang i Gent klokken lidt i 12 lørdag.

SENESTE NYHEDER

15. SEP 2019 • 13:17 FOR ABONNENTER
Der gik Knold og Tot i den for Freddy
15. SEP 2019 • 13:16 FOR ABONNENTER
I dag kører han sit sidste løb
15. SEP 2019 • 11:46 FOR ABONNENTER
Forsker har interviewet bornholmere om livskvalitet
15. SEP 2019 • 10:31
Molslinjen dropper levende dyr
15. SEP 2019 • 10:13
Kommunen er på nettet igen
15. SEP 2019 • 08:35 FOR ABONNENTER
Kan man bevare Sorte Muld som seværdighed?

MEST LÆSTE SPORT

14. SEP 2019 • 17:56SPORT
Dårlig RIK-dag på Amager
14. SEP 2019 • 17:29SPORT
Straffespark gav ét point
15. SEP 2019 • 13:16 FOR ABONNENTER
I dag kører han sit sidste løb
14. SEP 2019 • 17:29SPORT

Straffespark gav ét point

14. SEP 2019 • 15:28 FOR ABONNENTER

Rønne er bare praktisk

Mest læste

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager

14. SEP 2019 • 17:29SPORT

Straffespark gav ét point

12. SEP 2019 • 20:15 FOR ABONNENTER

Et nyt spil er kommet til Bornholm

11. SEP 2019 • 11:27SPORT

Cort med Astana til Canada

11. SEP 2019 • 11:21 FOR ABONNENTER

Lasse Holmgaard tilknyttes Elite Bornholm

11. SEP 2019 • 07:14SPORT

Fine løb på våd travaften