Viking var suveræne i topkamp

24. FEB 2019 • 15:46SPORT • AF KASPER RASMUSSEN

Viking var suveræne i topkamp

Søndag var der på forhånd lagt op til et opgør, da Viking hjemme i Rønne tog imod rækkens tophold fra VHC/Vidar.

– Jeg forventer, at det bliver en meget lige kamp, ligesom det var sidst, vi mødte dem, sagde Viking-træner, Michael Mortensen, forud for kampen.

Men tæt blev det aldrig. Viking vandt kampen hele 33-25 efter en imponerende præstation, som Michael Mortensen betragter som sæsonens bedste:

– Vi spiller ufatteligt godt håndbold i dag. VI dækker virkelig godt op, og vores målmand står en stor kamp. Samtidig er vores angrebsspil vel tæt på fejlfrit, og jeg tror ikke, at det her kan gøres bedre foran så mange tilskuere. Det er helt fantastisk, sagde Michael Mortensen umiddelbart efter kampen.

– Når vi vinder med otte mål mod topholdet, så tænker jeg, at det må være sæsonens bedste kamp. Det her kunne jeg på ingen måde have forudset, i dag lykkedes det hele, sagde den glade træner.

Med sejren nærmer Viking sig oprykning til Kvalifikationsrækken. Holdet er nu blot to point efter dagens modstander fra Virum, men bornholmerne har spillet tre kampe færre.


SENESTE NYHEDER

22. AUG 2019 • 18:47 FOR ABONNENTER
Forskere vil have bornholmere i tale: Hvad er livskvalitet?
22. AUG 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE SPORT

22. AUG 2019 • 09:21SPORT
Magnus Cort forlader Astana-holdet
21. AUG 2019 • 06:23SPORT
Ny rekord i nye rekorder

Mest læste