Regioner om sundhedsudspil: Håber at regeringen kommer til fornuft
Foto: Berit Hvassum

20. FEB 2019 • 08:15 • AF RITZAU

Regioner om sundhedsudspil: Håber at regeringen kommer til fornuft

Selv om regeringen har justeret i sit oplæg til en reform af sundhedssystemet, er formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), ikke blevet mere fortrøstningsfuld.

– Jeg gør mig ikke de store forhåbninger om, at regeringen kommer til at ændre ved sin position om, at man mener, at regionerne og regionsrådene er overflødige, siger hun.

– Men jeg håber selvfølgelig, at man kommer til fornuft i sidste øjeblik, siger hun.

De politiske forhandlinger om regeringens sundhedsudspil begynder onsdag, hvor Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er indkaldt til sættemøde i Finansministeriet.

I regeringens udspil vil man nedlægge de fem regioner og erstatte dem med fem nye sundhedsforvaltninger.

I stedet for folkevalgte politikere skal forvaltningerne drives af en udpeget bestyrelse.

Der har været skarp kritik fra Venstres bagland og fagfolk, fordi regeringens oprindelige plan var, at kommunerne kun ville få én plads i bestyrelsen inden for de enkelte sundhedsforvaltningers geografiske område.

Det vil mindske den demokratiske kontrol med sundhedsvæsnet, lød kritikken.

Statsministeren siger til Avisen Danmark, at man har lyttet til kritikken og nu vil sikre "større kommunal repræsentation".

Men det gør ikke den store forskel, mener Stephanie Lose.

– Jeg betragter det sådan, at man kompenserer for, at der opstår en række ulemper ved, at man fjerner det direkte folkevalgte led. Derfor synes jeg ikke, at det gør den store forskel, siger hun.

SENESTE NYHEDER

20. MAR 2019 • 19:29 FOR ABONNENTER
Kan en tunnel til Sverige løse Bornholms største problemer?
20. MAR 2019 • 17:41 FOR ABONNENTER
Arbejdet med Allinges nye vej er startet
20. MAR 2019 • 15:15 FOR ABONNENTER
Kommunen venter meget svært budget for næste år

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. MAR 2019 • 09:00
Restaurant i Allinge til salg
20. MAR 2019 • 13:54
Butikken åbner ikke igen
20. MAR 2019 • 07:15
DF har fundet sin nye formand

Mest læste