Er du Klaus Riskærs kandidat på Bornholm?
Foto: Berit Hvassum

19. FEB 2019 • 11:28 • AF REDAKTIONEN

Er du Klaus Riskærs kandidat på Bornholm?

Folketingskandidat Klaus Riskær Pedersens nye parti, der bærer stifterens navn, kommer på stemmesedlen til det kommende folketingsvalg.

Han betegner sit parti som "rød konservatisme" på et pressemøde tirsdag.

Klaus Riskær Pedersen har – inklusiv ham selv – fire kandidater klar men efterlyser folk, der ønsker at stille op i alle storkredse.

Hans ønsker til de kommende kandidater formuleres således:

– Er du uafhængig og ser ikke politik som et erhverv og levebrød? Har du erfaring fra den virkelige verden? Jeg har brug for et hold der kan hjælpe mig i mål. Jeg vil gerne have et hold af folketingsmedlemmer med mig som repræsenterer hele landet.

Han opstiller tre punkter:

1. Du skal have et projekt, idé eller sag du ønsker at fremme.
2. Du kan kombinere politik med anden beskæftigelse.
3. Du har erfaring.

Der er sket et skred i samfundet, og det er derfor, Klaus Riskær Pedersen stiller op til Folketinget, siger han.

– Nogle af de værdier er under pres, de er skredet, og jeg føler – som jeg tror, at en del andre danskere føler – at jeg har tabt lidt forhåbning om, at vi kommer tilbage på sporet, hvis vi ikke gør noget nyt. Hvis vi fortsætter som hidtil, vil der ikke ske noget som helst, siger Klaus Riskær Pedersen.

En kringlet karriere

Klaus Riskær Pedersen har haft en kringlet karriere, men er bedst kendt som erhvervsmand og tidligere medlem af Europa-Parlamentet for Venstre.

Han er ad flere omgange blevet erklæret personlig konkurs. Desuden er han dømt flere gange og har i alt fået 7,5 års fængsel i Danmark og tre år i Frankrig blandt andet for at have tømt virksomheder.

– Jeg anerkender, at jeg i nogle transaktioner, der involverede mine egne selskaber, tilsyneladende overtrådte nogle lovbestemmelser, siger Klaus Riskær Pedersen.

– Jeg mener ikke, at det har nogen betydning for, hvorvidt jeg kan gå ind i politik. Modgang har gjort mig til en bedre politiker, siger han på pressemødet.

SENESTE NYHEDER

20. MAR 2019 • 19:29 FOR ABONNENTER
Kan en tunnel til Sverige løse Bornholms største problemer?
20. MAR 2019 • 17:41 FOR ABONNENTER
Arbejdet med Allinges nye vej er startet
20. MAR 2019 • 15:15 FOR ABONNENTER
Kommunen venter meget svært budget for næste år

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. MAR 2019 • 09:00
Restaurant i Allinge til salg
20. MAR 2019 • 13:54
Butikken åbner ikke igen
20. MAR 2019 • 07:15
DF har fundet sin nye formand

Mest læste