Sælger af isværk: Det giver mulighed for at styrke byen
Foto: Elisabeth Krogh

19. FEB 2019 • 20:50 • AF ELISABETH KROGH

Sælger af isværk: Det giver mulighed for at styrke byen

Salget af isværket på Sdr. Hammer i Nexø giver plads til, at nye initiativer kan vokse frem. Det siger sælgeren, A. Espersen A/S, der hidtil har ejet isværket.

– Espersen lukkede isværket midt i 80’erne. Siden har bygningen stået ubrugt – kun brugt til opbevaring, oplyser Johnny Nilsson fra Espersen A/S og fortæller, at man sælger bygningen, da Espersen ikke har noget at bruge bygningen eller grunden til – og kan se, at det kan styrke Nexø Havns nye udviklingsstrategi.

– Ved at frigive bygningen mener vi, at muligheden for en ny spændende virksomhed er født, siger Johnny Nilsson.

Ninette Ellingsen, der har købt ejendommen via sit firma Nettis i Snogebæk (tidligere Boisen Is, red.), har fortalt, at købet af isværket i Nexø blandt andet skal give hende mere plads til lager, men at hun har ikke planer om at flytte isvirksomheden til Nexø.

Tanken med investeringen er at skabe aktivitet om vinteren, hvor isvirksomheden i Snogebæk er lukket ned.

25. MAJ 2019 • 06:31 FOR ABONNENTER

Permagrønt søger medlemmer til nyt samarbejde

Mest læste