Ministeren vil tage fat i Molslinjen efter nye oplysninger om Povl Anker
Foto: Berit Hvassum

16. FEB 2019 • 12:43 • AF JAKOB MARSCHNER

Ministeren vil tage fat i Molslinjen efter nye oplysninger om Povl Anker

Bornholm havde reelt ikke en reservefærge i de første 14 dage, hvor Molslinjen sejlede mellem Rønne og Ystad. For afgørende dokumenter på Povl Anker var ikke i orden, og så måtte færgen ikke sejle.

Men det vidste Transportministeriet ifølge eget udsagn ikke noget om før fredag, hvor Bornholms Tidende dokumenterede forløbet omkring de manglende certifikater, som Molslinjen i hast måtte indhente, da rederiet med kort varsel måtte sætte Povl Anker ind den 14. september sidste år.

Ministeriet vil nu tage kontakt med Molslinjen om sagen. At rederiet skal have en reservefærge til rådighed fremgår af ministeriets kontrakt med Molslinjen, der dermed ikke blev overholdt i rederiets første to uger på Bornholm.

"Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er ikke bekendt med sagen, men vil kontakte Molslinjen herom. Ministeriet har derfor ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt", oplyser pressemedarbejder Nanna Tagø.

SENESTE NYHEDER

MEST LÆSTE BORNHOLM

25. MAJ 2019 • 18:39
10 nye huse på vej til Snogebæk

Mest læste