Kontoret i Rønne fredes
DBU Bornholms kontor i Rønne, som i dag er bemandet med Jens-Ole Hansen og administrationschef Morten Blem – fredes i forbindelse med DBU Bredde-reformen. Foto: Kjeld Lundbæk

14. FEB 2019 • 20:54SPORT • AF KJELD LUNDBÆK

Kontoret i Rønne fredes

Når DBU Bornholms repræsentantskab om en uge mødes i Allinge, skal de lokale fodboldledere blandt andet tage stilling til en principerklæring, der "uddyber det fælles politiske afsæt for alle lokalunioners fortsatte deltagelse i reformarbejdet".

Med det omtalte reformarbejde henvises der til den proces, der lige nu er i gang med henblik på at oprette den DBU Bredde-afdeling, som skal træde i stedet for Foreningen af Lokalunioner (FLU), og som fremover skal varetage alle breddefodboldens interesser i forhold til Dansk Boldspil-Union.

Hvor FLU hidtil har været en forening, som ingen har taget rigtig alvorligt, skal DBU Bredde, der har DBU Bornholm-formand Lars Albæk som formand, i den nye DBU-struktur være en politisk organisation på lige fod med divisionsklubberne i DBU Elite.

Principerklæringen freder de ni lokale unions- og regionskontorer, således at de fortsat kan levere fleksible fodboldaktiviteter og serviceydelser efter de lokale klubbers ønsker. De kan dog også blive pålagt nye administrative opgaver i DBU Bredde-regi.

Så langt er man dog ikke kommet i overvejelserne, idet det politiske forarbejde skal gøres færdigt, før man tager stilling, hvordan man administrativt vil løfte opgaven.

26. MAJ 2019 • 10:28

Tilstrømning til EU-valget

26. MAJ 2019 • 09:01

Valgstederne er åbne

26. MAJ 2019 • 08:13

Stemmer du i dag?

Mest læste

25. MAJ 2019 • 18:07SPORT

Rønne fB taber på Amager

25. MAJ 2019 • 16:16SPORT

Stadionkonflikt ender i kompromis