Mindeløb for Henrik Jørgensen: Familien løber med
Arkivfoto: Allan Rieck

13. FEB 2019 • 11:17 • AF HENRIK NIELSEN

Mindeløb for Henrik Jørgensen: Familien løber med

Både Anna Holm og Mette Holm Hansen er med, når den danske maratonlegende Henrik Jørgensen den 23. februar bliver mindet ved et gratisløb. Det gælder om at komme videre, fortæller de to, og efter helt at have mistet lysten til løb er de nu så småt i gang igen. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Dansk Atletik Forbund.

Nyheden om Henrik Jørgensens tragiske død ramte den danske løbeverden som et chok, og ved bisættelsen fredag var rundkirken i Nyker fyldt til bristepunktet. Lørdag den 23. februar får mange flere imidlertid mulighed for at sige farvel – og på en måde, som vil være helt i maratonikonets ånd, nemlig ved at løbe. Det sker ved Henrik Jørgensen Memorial Run på 10 kilometer på Østerbro i København. Et mindeløb, som hovedpersonens efterladte, hustruen Mette Holm Hansen og datteren Anna Holm, bakker op om.

– Vi er så taknemlige over den omsorg og kærlighed, vi har mødt. Det gælder både tiden i de første chokerende dage, men også efterfølgende i forbindelse med Henriks bisættelse. For os var Henrik bare vores Henrik, men vi har indset, at han med sin store passion for løb er blevet alles Henrik, lyder det samstemmende i pressemeddelelsen fra de to, der som tidligere og nuværende eliteløbere delte hans lidenskab for løb.

– Vi er meget rørte og taknemlige over den omsorg, vi har mødt på Bornholm. Henrik så sig selv som bornholmer, og vi fornemmer også, at det er sådan øen har taget afsked med ham, tilføjer de i en e-mail til Bornholms Tidende.

Mistede lysten til at løbe
Med løbet gælder det bogstaveligt talt også om at komme videre midt i sorgen, fortæller de.

– Vi har mødt mange, der har tilkendegivet, at de pludselig mistede lysten til at løbe eller slet ikke kunne. Sådan havde vi det også selv, men nu er vi så småt i gang igen. Derfor løber vi også med i mindeløbet. Vi ser frem til at mindes Henrik og hans glæde ved løb sammen med en masse andre. Vi er glade for at løbet er et gratis træningsløb, så alle har mulighed for at deltage, da man selv bestemmer tempo og har mulighed for at korte turen på de 10 kilometer ned, siger de i pressemeddelelsen.

Bag løbet står B.T. og Københavns IF.

SENESTE NYHEDER

19. JUL 2019 • 05:47
Bia-Lid bliver privatbolig
18. JUL 2019 • 19:55 FOR ABONNENTER
Nu kører toget: Kulturhuset vil købe pakhus
18. JUL 2019 • 18:10
Affaldskaos ved strand afværget
18. JUL 2019 • 17:30 FOR ABONNENTER
Leder: Prøv med fri konkurrence i stedet for spark i røven
18. JUL 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
18. JUL 2019 • 13:35 FOR ABONNENTER
Huspriserne tordner opad

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. JUL 2019 • 11:14
Jensen opsiger 67 medarbejdere
17. JUL 2019 • 08:01
Brand opstod under madlavning
17. JUL 2019 • 17:20
Nexøs byfest får dansetelt
17. JUL 2019 • 17:20

Nexøs byfest får dansetelt

17. JUL 2019 • 16:37 FOR ABONNENTER

Aldrig har der været så mange turister

17. JUL 2019 • 15:30 FOR ABONNENTER

Kommunen opgiver nye boliger nord for Rønne

Mest læste