De næste 14 dage: Genbrugsbutik giver 50 procent på alt
Else Jørgensen er butiksleder i Danmission Genbrug. Arkivfoto

10. FEB 2019 • 15:28 • AF ANETTE VESTERGAARD

De næste 14 dage: Genbrugsbutik giver 50 procent på alt

De kommende 14 dage fortsætter udsalget hos Danmission Genbrug på Smedegade 2 i Aakirkeby.

Alt i butikken er nedsat med 50 procent, og samtidig står de frivillige klar til at tage imod nye frivillige, der overvejer at blive en del af holdet i genbrugsbutikken.

Som frivillig er der mulighed for at arbejde de antal timer, der passer én bedst, og der er en bred vifte af arbejdsopgaver at vælge imellem, fortæller Else Jørgensen, der har været frivillig i Danmission Genbrug i Aakirkeby siden 2003.

– Vi er 31 frivillige i genbrugsbutikken – den ældste er 91 år – og nogle har været med, siden butikken blev grundlagt for snart 20 år siden. Vi står altid klar til at byde nye frivillige velkommen, fortæller butikslederen fra Danmission i Aakirkeby.

Ingen genbrugslugt

Butikkens opskrift på succes er en blanding af gode butiksforhold, vedholdende stamkunder, mange handlende turister, at lokalsamfundet indleverer gode brugte varer og engagerede frivillige, fortæller Sten Åge Larsen, udviklingskonsulent i Danmission Genbrug.

– Vi har en flot butik, og her lugter absolut ikke af genbrug. Her er luft og plads, og vi tilbyder en genbrugsbutik med et stort udvalg inden for tøj og sko til gode priser, siger Sten Åge Larsen.

Overskuddet fra salget i Danmission Genbrug går til velgørende arbejde i ind- og udland. Danmission støtter for eksempel en syskole på Zanzibar, der uddanner kristne og muslimske kvinder, så de på sigt kan forsørge sig selv.

25 procent af overskuddet fra Danmission Genbrug i Aakirkeby går til den lokale menighedspleje.

Butikken holder åbent dagligt fra kl. 10-17.

SENESTE NYHEDER

25. APR 2019 • 15:20 FOR ABONNENTER
Bornholms Fisk: Det vil få indflydelse på driften
25. APR 2019 • 09:01
Voldelige overfald i Rønne

MEST LÆSTE BORNHOLM

24. APR 2019 • 15:17
Millionoverskud på skole
24. APR 2019 • 16:47 FOR ABONNENTER

Flertallets holdning: Nej tak til at genindføre bopælspligt

24. APR 2019 • 15:17

Millionoverskud på skole

Mest læste

18. APR 2019 • 23:35SPORT

Nyt stadionnavn til høring

18. APR 2019 • 17:29SPORT

NB Bornholm tabte i Hellerup

18. APR 2019 • 16:16SPORT

Rønne fB sejrede skærtorsdag