Military-rytter vinder Bornholms Tidendes Talentpris
Foto: Allan Rieck

1. FEB 2019 • 20:21SPORT • AF MIE MØLBAK

Military-rytter vinder Bornholms Tidendes Talentpris

Astrid Vibe Skovgaard er vinder af Bornholms Tidendes Talentpris 2018. Den 15-årige military-rytter fik overrakt prisen ved Bornholms Tidendes store sportsprisfest fredag aften.

– Jeg er super taknemmelig. Jeg har været nomineret før, så jeg håbede, at det blev mig i dag, siger rytteren.

I military skal man mestre både dressur, ridebanespringning og terrænridning på højt niveau.

Den unge rytters resultater er så gode, at hun med to forskellige ponyer indtager både første- og andenpladsen på Dansk Rideforbunds rangliste. I august vandt hun de nordiske mesterskaber på ponyen Shadow.

– Juryen lagde i sin afgørelse vægt på, at vi her står med et unikt talent, der er særdeles dygtig til at nå sine mål. Hun har vist sig holdbar gennem flere år – og vi tror på, at der er masser af nye, store resultater på vej, sagde jurymedlem Pernille Munch, der overrakte prisen.

De andre nominerede var cykelrytter Stian Rosenlund og Viking-løber Klara Hansen.

SENESTE NYHEDER

17. JUN 2019 • 19:33 FOR ABONNENTER
'Det vildeste jeg nogensinde har oplevet'
17. JUN 2019 • 17:34 FOR ABONNENTER
Strømførende duo fik travlt i styrtregnen
17. JUN 2019 • 16:21 FOR ABONNENTER
Studerende regnede den ud og stak af til Rønne
17. JUN 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
17. JUN 2019 • 13:55 FOR ABONNENTER
Mindst to vil være ny viceborgmester

MEST LÆSTE SPORT

Mest læste