Bygma fyrer medarbejdere i Rønne og Nexø
Arkivfoto: Berit Hvassum

31. JAN 2019 • 18:13 • AF HENRIK NIELSEN

Bygma fyrer medarbejdere i Rønne og Nexø

Otte medarbejdere i Bygmas bornholmske forretninger har mistet deres arbejde. Syv medarbejdere i Rønne og en i Nexø har fået at vide, at der ikke længere er brug for dem og deres kompetencer, efter at Bygma har købt Fridolf. Årsagen er, at koncernen allerede har de kompetencer på hovedkontoret, forklarer regionsdirektør Jens Jensen hos Bygma Øst, der dækker Sjælland og Bornholm.

– Det er næsten 100 procent administrative funktioner, som vi har i vores koncern. Det er funktioner, vi ikke har i nogen forretninger i Bygma, men som de selvfølgelig har haft i Fridolf, da de har været selvstændige. De bliver så tilovers. Det er IT, marketing og bogholderi, siger Jens Jensen.

Gode medarbejdere

Regionsdirektøren understreger, at det er rigtig gode medarbejdere, Bygma har måttet sige farvel til, og han håber, at de kan finde andet arbejde på Bornholm.

– Det er gode medarbejdere, som har været tro overfor firmaet i mange år, men det er lige den funktion, vi ikke har brug for. Det er altid trist, men medarbejderne har nok godt vidst, hvordan det var. Sådan er det jo, når vi overtager på den måde, siger Jens Jensen.

Han tilføjer, at Bygma har tilbudt de otte fyrede medarbejde hjælp fra et eksternt firma til at komme videre på jobmarkedet. Nogle har allerede takket ja, mens andre lige skal tænke over det.

På længere sigt satser Bygma på at øge antallet af medarbejdere på Bornholm, men det bliver ikke på de administrative poster. Det bliver i givet fald i jobfunktioner i de to butikker.

26. MAJ 2019 • 10:28

Tilstrømning til EU-valget

26. MAJ 2019 • 09:01

Valgstederne er åbne

26. MAJ 2019 • 08:13

Stemmer du i dag?

Mest læste

25. MAJ 2019 • 18:07SPORT

Rønne fB taber på Amager

25. MAJ 2019 • 16:16SPORT

Stadionkonflikt ender i kompromis