Mathias Christiansen er udtaget til EM

29. JAN 2019 • 15:30SPORT • AF KASPER RASMUSSEN

Mathias Christiansen er udtaget til EM

I weekenden blev landsholdskonflikten i dansk badminton er løst, og dermed kan Mathias Christiansen og de øvrige landsholdsspillere igen trække den rød/hvide trøje over hovedet.

Det gør de til februar, når europamesterskabet for blandet hold i badminton skal forsvares i Frederiksberg Hallerne.

Bornholmeren er tirsdag blevet udtaget til den landsholdstrup, der er udset til at forsvare de danske guldmedaljer ved EM, skriver Badminton Danmark i en pressemeddelelse.

I alt har den sportslige ledelse i forbundet udtaget 18 spillere, der til februar skal spille EM på hjemmebane.

– Det er klart, at når vi er værter for EM for blandede hold, har vi en ambition om at genvinde titlen og samtidig give de danske fans en god oplevelse. Så vi har udtaget det hold, som vi mener er stærkt nok til at spille med om guldet på finaledagen, siger cheftræner for landsholdet Kenneth Jonassen i pressemeddelsen.

Holdet består foruden Axelsen, Antonsen og Kjærsfeldt af Rasmus Gemke, Mia Blichfeldt og Julie Dawall, der alle skal spille single.

Doublespillerne er Kim Astrup, Anders Skaarup Rasmussen, Mads Kolding, Frederik Søgaard, David Daugaard, Mathias Christiansen, Niclas Nøhr, Sara Thygesen, Maiken Fruergaard, Rikke Søby, Alexandra Bøje og Christinna Pedersen.

Danmark er til EM i gruppe med Frankrig, Holland og Spanien. De forsvarende mestre åbner onsdag 13. februar mod Frankrig klokken 18.


18. APR 2019 • 16:16SPORT

Rønne fB sejrede skærtorsdag

18. APR 2019 • 13:13 FOR ABONNENTER

Leder: Dilemmaet der ikke skal løses

Mest læste

16. APR 2019 • 11:55 FOR ABONNENTER

Europamesteren vendte hjem til Bornholm

14. APR 2019 • 07:50 FOR ABONNENTER

Corts styrke ligger på sofaen