Her er de nominerede til Bornholms Tidendes Lederpris
Arkivfotos

24. JAN 2019 • 15:54SPORT • AF REDAKTIONEN

Her er de nominerede til Bornholms Tidendes Lederpris

I sidste uge udløb fristen for indstillinger af kandidater til den stribe af priser, der skal uddeles, når avisen fredag den 1. februar er vært for uddeling af de traditionsrige sportspriser. I år finder kåringerne sted på Green Solution House i Rønne.

I dag præsenterer vi de tre, der er i spil til Bornholms Tidendes Lederpris. Det er håndboldtræner Martin Hjort Byder, gymnastikleder Mimi Steenberg og sportsdirektør for cykelholdet BHS-Almeborg Bornholm, Christian Juul Andreasen.

Martin Hjort Byder er den store drivkraft bag hele ungdomsafdelingen i håndbold i Aakirkeby Idrætsforening. Her går man imod strømmen, da der hele tiden kommer nye medlemmer.

Mimi Steenberg beskrives som en ildsjæl ud over det sædvanlige, og hun har et stort hjerte, som banker for Tejn IF. I over 40 år har hun været leder i Tejn IF Gymnastik.

Christian Juul Andreasen er manden bag den store cykelsatsning BHS-Almeborg Bornholm, som i 2018 kørte sin bedste sæson nogensinde.

Seniorprisen

Der er også sat navne på de tre idrætsfolk, der er nomineret til Bornholms Tidendes seniorpris, der gives til en idrætsudøver, der i en relativt høj alder stadig konkurrerer på højt niveau.

Her er de nominerede Jan Jensen, der stadig gør det fortrinligt som idrætsleder og ikke mindst som aktiv løber, Gitte Rasmussen, der spiller badminton og konkurrerer på et højt internationalt niveau, og cykelrytteren John Marfelt, der kører cykellløb i hele landet og gør det godt blandt landets bedste i sin aldersklasse.

Kom med til festen

Vinderne afsløres til sportsprisfesten på Green Solution House den 1. februar klokken 19.30, hvor du kan komme med til festen ved at købe billet i Bornholms Tidendes ekspedition på hverdage mellem klokken 10 og 16. Billetterne koster 200 kroner og inkluderer blandt andet vin, tapas, underholdning og prisuddelinger.

SENESTE NYHEDER

20. JUL 2019 • 20:16 FOR ABONNENTER
Det er jo dig fra 'Landmand søger kærlighed'
20. JUL 2019 • 19:19 FOR ABONNENTER
Nyt populært koncept: Turister overnatter i baghaverne
20. JUL 2019 • 17:19 FOR ABONNENTER
Farverigt galleri er åbnet i Rønne
20. JUL 2019 • 16:10 FOR ABONNENTER
Feltpræst siger farvel til Afghanistan
20. JUL 2019 • 13:15
16-årig anholdt for knivstik

Mest læste