Lund beskrives som et scoop

21. JAN 2019 • 18:07SPORT • AF KASPER RASMUSSEN

Lund beskrives som et scoop

Selvom det blot er en uge siden, at Benjamin Lund blev lejet ud fra superligaklubben Vendsyssel FF til Thisted FC i landets næstbedste række, er han allerede populær i den nordjyske klub.

I weekenden stod bornholmeren overfor sin gamle klub, da Thisted netop mødte Vendsyssel i en træningskamp, som endte 1-1.

Efter kampen fremhævede Thisted-træner Bo Thomsen specielt bornholmeren:

Jeg vil lige fremhæve Benjamin Lund, for han spillede en stærk kamp, og leverer han sådan hver gang, så er han et scoop for Thisted FC, udtaler Bo Thomsen til klubbens hjemmeside.

Mest læste