Spænde fra Bornholm kan rejse verden rundt
Foto: PostNord

21. JAN 2019 • 12:53 • AF TORBEN ØSTERGAARD MØLLER

Spænde fra Bornholm kan rejse verden rundt

Vikingetidens særlige magi og fascination vækkes til live, hver gang der gøres et nyt arkæologisk fund fra oldtiden i den danske muld. PostNord har netop udgivet fem frimærker, som hylder vikingelivet med motiver af vikingernes smykker og kunst – heriblandt et skibsformet spænde fra Bornholm.

Det fortæller en pressemeddelelse fra PostNord.

– Vi elsker vikingetiden og ser i dag perioden som der, hvor vores nation fødes. Den interesse vil vi gerne være med til at fastholde ved at udgive frimærker, der fortæller historien om vikingernes liv og hverdag, siger Martin Pingel, designchef i PostNord Frimærker, i pressemeddelelsen.

Motiverne er oldsager, der hovedsageligt er fundet af amatørarkæologer forskellige steder i Danmark i fortid og nutid. Ud over det skibsformede spænde fra Bornholm, består motiverne af en valkyriefigur, som dukkede op i Hårby på Fyn, en halskæde af glasperler fra Lejre, en torshammer med runeindskrift fundet på Lolland og et pragtspænde fra Fæsted ved Vejen.

Nogle af genstandene kan ses på Nationalmuseet, som har været med til at udvælge og kvalificere frimærkemotiverne samt leveret foto af de fine danefæ.
– Vi er glade for, at vi her har fået et ekstra udstillingsvindue, der kommer til at rejse landet og verden rundt! At det netop er oldsager fra vikingetiden, der er valgt, fortæller om den særlige plads den periode har i danskernes selvforståelse, fortæller Peter Pentz, museumsinspektør på Nationalmuseet.

Frimærkerne har hver en værdi på 30 kroner, så man kan bruge dem til at sende et brev på op til 100 gram til familie og venner i udlandet med en vikingehilsen.

Foto: PostNord



SENESTE NYHEDER

19. FEB 2019 • 06:44
Beatles-feber i Svaneke
18. FEB 2019 • 20:05 FOR ABONNENTER
Varm vind blæser storkene mod nord
18. FEB 2019 • 17:40 FOR ABONNENTER
Fyldt kirke tog afsked med præsten: Jeg vil savne Bornholm
18. FEB 2019 • 16:54 FOR ABONNENTER
100 computerspillere holdt weekend i hallen

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. FEB 2019 • 22:19
Grossist stopper

Mest læste