Det er farligt for Bornholm, siger Peter Juel-Jensen om Molslinjens aflysninger
Foto: Berit Hvassum

19. JAN 2019 • 08:35 • AF MADS WESTERMANN

Det er farligt for Bornholm, siger Peter Juel-Jensen om Molslinjens aflysninger

– Det er en voldsom stor stigning i antallet af aflysninger, og det udfordrer ikke bare den enkelte bornholmer. Det udfordrer hele Bornholm.

Sådan siger partiet Venstres folketingsmedlem for Bornholm, Peter Juel-Jensen. Han er bekymret for, at de mange færgeaflysninger med Molslinjen, hvis de fortsætter som nu, vil få en negativ effekt på bosætningen, viljen til at drive erhverv og lysten til at holde ferie på Bornholm.

– Det er farligt. Det er meget, meget farligt, siger han til Bornholms Tidende.

– Hvis krumtappen i øens erhvevsliv, turisme og bornholmernes kontakt med omverdenen ikke fungerer, hvordan skal vi så nogensinde blive mere attraktive for bosætning, hvordan skal vi forlænge turistsæsonen, og hvordan skal vi tiltrække nye virksomheder, når de ikke kan være sikre på, at de kan få transporteret deres varer eller få leveret deres råmaterialer?

Peter Juel Jensen peger videre på, at bornholmerne hidtil ikke har været vant til at skulle tale om aflysninger og søsyge, men at det nu er et emne, der hele tiden popper op, når bornholmere mødes.

– På Bornholms vegne er jeg voldsomt irriteret over det høje antal aflysninger, og jeg er meget bange for, at sådan noget her sætter sig i Bornholms udvikling, i og med at færgeforbindelsen er krumtappen.


Peter Juel-Jensen. Foto: Jens-Erik Larsen


SENESTE NYHEDER

19. FEB 2019 • 08:30
Ghita Nørby på Rønne Theater
19. FEB 2019 • 08:29
Stjålet bil fundet udbrændt
19. FEB 2019 • 06:44
Beatles-feber i Svaneke
18. FEB 2019 • 20:05 FOR ABONNENTER
Varm vind blæser storkene mod nord

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. FEB 2019 • 22:19
Grossist stopper
18. FEB 2019 • 15:03 FOR ABONNENTER

Mandagens leder: Stemte du også på Bjarke?

18. FEB 2019 • 14:53 FOR ABONNENTER

Kadeau håber på Michelin-anerkendelse af konkurrenterne

18. FEB 2019 • 14:27 FOR ABONNENTER

Bibelen blev levende trods sygdom

Mest læste