Karlsvognen til salg
Foto: Jens-Erik Larsen

21. JAN 2019 • 07:07 • AF ELISABETH KROGH

Karlsvognen til salg

Den tidligere kommunale børnehave i det store gule hus på Havnegade 70 i Nexø kommer snart til salg.

Det oplyser Kim Eilif Rasch Pedersen, leder af Ejendomsservice, Center for Ejendomme og Drift, til Bornholms Tidende.

Børnehaven blev lukket ned ved årsskiftet 2015/2016, hvor daginstitutionerne Karlsvognen i Havnegade 70 og Stjernehuset på Damgade 10 rykkede ud af deres daværende lokaler og ind i det nybyggede Nexø Børnehus på Industrivej.

I forvejen stod den tidligere børnehave Solen på Jakob Hansens Vej 1 tom. Den blev lukket i 2012.

I 2016 vedtog politikerne, at de tre kommunale bygninger kunne ombygges til midlertidige flygtningeboliger.
Den tidligere børnehave Solen er nu blevet solgt. Den ejer BRK ikke mere, mens Stjernehuset er i anvendelse som flygtningeboliger, hvor ca. halvdelen af kapaciteten er udnyttet.

Karlsvognen blev også ombygget til flygtningeboliger, men blev af kapacitetsmæssige årsager ikke benyttet.

– Bygningen bliver nu sat til salg, oplyser Kim Eilif Rasch Pedersen.

Årlige driftsudgifter for kommunen udgjorde i 2017 ca. 37.000 kroner.

Huset blev bygget i 1907 til at være Nexø Børneasyl.

SENESTE NYHEDER

25. APR 2019 • 20:05 FOR ABONNENTER
Nye ejere i Lobbæk: Vi vil holde samme service
25. APR 2019 • 19:19 FOR ABONNENTER
Beck Pack: Vi er meget tilfredse – ydmyge og tilfredse
25. APR 2019 • 18:29 FOR ABONNENTER
Poulsker IF klar med nyt halforslag
25. APR 2019 • 17:45 FOR ABONNENTER
Aftale om stadionnavn udløser nabostrid
25. APR 2019 • 15:20 FOR ABONNENTER
Bornholms Fisk: Det vil få indflydelse på driften

MEST LÆSTE BORNHOLM

24. APR 2019 • 15:17
Millionoverskud på skole

Mest læste

18. APR 2019 • 23:35SPORT

Nyt stadionnavn til høring

18. APR 2019 • 17:29SPORT

NB Bornholm tabte i Hellerup

18. APR 2019 • 16:16SPORT

Rønne fB sejrede skærtorsdag