Officielt: Salling Group har købt Fætter BR og vil sikre legetøj 'i hele landet'
Arkivfoto

17. JAN 2019 • 09:54 • AF REDAKTIONEN

Officielt: Salling Group har købt Fætter BR og vil sikre legetøj 'i hele landet'

Salling Group køber Top-Toys brands og varelager. Det bekræfter Salling Group i en pressemeddelelse. Aftalen omfatter ikke Toys"r"Us-brandet, men altså Fætter BR.

Top-Toy, der har ejet Fætter BR og Toys"r"Us i Skandinavien, gik under få dage efter jul. Allerede i efteråret var selskabet i problemer, og en redningsplan måtte opgives efter et skuffende julesalg.

– Der er tale om en strategisk vigtig aftale for Salling Group, da konkurrencen på legetøjsmarkedet er markant forstærket de seneste år.

– Med aftalen sikrer vi, at legetøj fortsat er en vigtig del af kundernes indkøbsmuligheder i de fysiske butikker i hele landet, skriver administrerende direktør for Salling Group Per Bank i pressemeddelelsen.

Salling Group pointerer dog over for Bornholms Tidende, at købet gælder brand og produkter og altså ikke de eksisterende butikker, der lukkede inden nytår, herunder BR-butikken på Store Torv i Rønne.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Salling Group om, hvordan direktørens formulering "indkøbsmuligheder i de fysiske butikker i hele landet" skal forstås.

Dansk brand på danske hænder

Det oplyses ikke, hvor meget Salling Group har betalt for de intellektuelle rettigheder og Top-Toys varelager.

Med aftalen overtager Salling Group, der ejer blandt andet Netto, Føtex og Bilka, ikke de mange butikker, som Top-Toy har haft over hele landet.

– Det er beklageligt, når kompetente medarbejdere i branchen mister deres arbejde efter butikslukninger. Med 1500 ledige job i Salling Group er der forhåbentlig muligheder for mange af Top-Toy's dygtige medarbejdere hos os.

– Indtil da sikrer vi med denne handel, at rettighederne til et hæderkronet dansk brand forbliver på danske hænder, skriver Per Bank i meddelelsen.

SENESTE NYHEDER

18. FEB 2019 • 20:05 FOR ABONNENTER
Varm vind blæser storkene mod nord
18. FEB 2019 • 17:40 FOR ABONNENTER
Fyldt kirke tog afsked med præsten: Jeg vil savne Bornholm
18. FEB 2019 • 16:54 FOR ABONNENTER
100 computerspillere holdt weekend i hallen
18. FEB 2019 • 15:51 FOR ABONNENTER
Willa Willakulla er åbnet med to nye forretninger
18. FEB 2019 • 15:03 FOR ABONNENTER
Mandagens leder: Stemte du også på Bjarke?

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. FEB 2019 • 06:10
V-formand: Det er noget skrammel
17. FEB 2019 • 22:19
Grossist stopper
17. FEB 2019 • 06:46
Præsten tager afsked

Mest læste