Royal Run kommer til Bornholm – men uden kongeligt besøg
Foto: Royal Run.

16. JAN 2019 • 08:02SPORT • AF KASPER RASMUSSEN

Royal Run kommer til Bornholm – men uden kongeligt besøg

Over 70.000 danskere fejrede sidste år kronprins Frederiks 50-års fødselsdag, da de stillede op til Royal Run i landets største by, og i år er bornholmerne inviteret med.

Mange kan genkalde sig billederne fra Royal Run i maj, hvor kronprins Frederik løb med 70.000 danskere i Danmarks fem største byer. Løbet blev en kæmpe succes, og derfor fortsætter initiativet i år, hvor Royal Run afholdes den 10. juni i Aalborg, Aarhus og København – og som noget nyt også på Bornholm, hvor kronprinsen dog ikke dukker op.

Det er DGI Bornholm som står for afviklingen af løbet i samarbejde med Viking Atletik, og selvom kronprinsen ikke kommer til Bornholm i denne omgang, glæder løbekonsulent Flemming Torsten Sørensen fra DGI Bornholm sig til festen:

– Vi ser det som en enestående mulighed for i et konstruktiv samarbejde, at kunne stile imod et stort nyt og anderledes løbeevent på Bornholm, som gerne skulle have plads til alle. I kølvandet på Royal Run følger der nemlig Bevæg Dig For Livet midler og ressourcer med, som skal aktivere flere bornholmere til at blive fysisk aktive, siger Flemming Torsten Sørensen fra DGI Bornholm i en pressemeddelelse.

På Bornholm afvikles Royal Run i området på og omkring Galløkken i Rønne. Her bliver der mulighed for at deltage i alle distancer: 1.6 kilometer, 5 kilometer eller 10 kilometer.

Royal Run er ikke et klassisk motionsløb med sluttiden i højsædet. Det er uformelt og for alle. Det er muligt både at løbe og gå på alle distancer, og der er særlige ruter for eksempelvis familier, der vil tage barnevognen med ud på ruten. Og det er helt bevidst, fortæller arrangøren:

– Royal Run er for alle - om man er fysisk udfordret, erfaren løber, eller om man blot vil gå distancen. Det sociale idrætsfællesskab er det vigtigste i Royal Run, og vi vil gerne inspirere danskere i alle aldre uanset kondital og målsætning til at være med i denne begivenhed. Til Royal Run er de små mål nemlig mindst lige så meget værd som de store, siger Jakob Larsen, direktør i Dansk Atletik Forbund i pressemeddelelsen.

SENESTE NYHEDER

17. JUN 2019 • 19:33 FOR ABONNENTER
'Det vildeste jeg nogensinde har oplevet'
17. JUN 2019 • 17:34 FOR ABONNENTER
Strømførende duo fik travlt i styrtregnen
17. JUN 2019 • 16:21 FOR ABONNENTER
Studerende regnede den ud og stak af til Rønne
17. JUN 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE SPORT

Mest læste