Professor: Sundhedsreform gør stort set ingen forskel for Bornholm
Patienterne på Bornholms Hospital kommer næppe til at mærke konsekvenserne af en ny sundhedsreform i samme grad som andre danskere på grund af Bornholms særstatus. Arkivfoto

15. JAN 2019 • 17:11 • AF SOFIE EJDRUP

Professor: Sundhedsreform gør stort set ingen forskel for Bornholm

Sundhedsvæsnet skal hænge bedre sammen og rykke tættere på borgeren.

Det er de to overordnede visioner i regeringens sundhedsreform, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forventes at præsentere på et pressemøde onsdag.

Men ifølge professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, vil reformen formentlig ikke betyde særligt store ændringer på Bornholm.

Det bornholmske sundhedsvæsen er nemlig i forvejen meget tæt på borgeren, påpeger han.

– Jeg har svært ved at se, at sundhedsvæsnet kan blive meget bedre og anderledes, fordi det jo på Bornholm er et lille lukket kredsløb, som ikke ligner de andre sundhedsklynger. På den måde tror jeg ikke, at det er noget, der ændrer ret meget i hverdagen, set fra den almindelige bornholmers synspunkt, siger han.

Samtidig tyder meget på, at regeringen vil foreslå at nedlægge landets fem regionsråd med folkevalgte politikere. Sker dette, risikerer Bornholm at miste sin stemme blandt beslutningstagerne i sundhedsvæsnet, vurderer Kjeld Møller Pedersen endvidere.

Læs mere i Bornholms Tidende onsdag.

SENESTE NYHEDER

23. AUG 2019 • 17:51
Klemensker får et madpakkehus
23. AUG 2019 • 15:54 FOR ABONNENTER
Dramatikeren bag Besat: Teater er en holdsport

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste