Kontaktråd støtter lavere gebyrer hos Molslinjen. Men vi ville helst have dem helt væk
Arkivfoto

4. JAN 2019 • 18:31 • AF MADS WESTERMANN

Kontaktråd støtter lavere gebyrer hos Molslinjen. Men vi ville helst have dem helt væk

Den halvering af gebyret for ændring af lavprisbilletter og fjernelsen af gebyret for personlig betjening, som Molslinjen A/S annoncerede i begyndelsen af december måned er nu kommet et skridt nærmere på at blive realiseret.

I løbet af juleferien har Molslinjens forslag til gebyrændringer været sendt til skriftlig høring blandt medlemmerne af Trafikkontaktrådet, og da fristen for at bidrage med input til Trafikkontaktrådets officielle høringssvar udløb onsdag, var der ifølge udvalgets formand, borgmester Winni Grosbøll, bred opbakning blandt rådets medlemmer til at reducere gebyrerne.

– Selvfølgelig ville vi helst have gebyrerne helt væk, men det her er et skridt i den rigtige retning, siger Winni Grosbøll til Bornholms Tidende.

Trafikkontaktrådets formelle høringssvar, hvori rådet anbefaler den foreslåede sænkning af gebyrerne, blev torsdag sendt til Transportministeriet.

– Så burde det være en formssag for ministeriet at godkende dem, så de kan træde i kraft hurtigst muligt, lyder det fra Winni Grosbøll.

SENESTE NYHEDER

17. JUN 2019 • 19:33 FOR ABONNENTER
'Det vildeste jeg nogensinde har oplevet'
17. JUN 2019 • 17:34 FOR ABONNENTER
Strømførende duo fik travlt i styrtregnen
17. JUN 2019 • 16:21 FOR ABONNENTER
Studerende regnede den ud og stak af til Rønne
17. JUN 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

16. JUN 2019 • 10:59
DMI: Det var skybrud

Mest læste