Ejendomsmægler hiver Bornholms Tidende i Pressenævnet
Foto: Jens-Erik Larsen

15. DEC 2018 • 11:17 • AF TOMMY KAAS

Ejendomsmægler hiver Bornholms Tidende i Pressenævnet

Bornholms Tidende har ifølge en bedrageritiltalt ejendomsmægler tilsidesat god presseskik i forbindelse med omtale af en sag mod vedkommende. Det er ifølge ejendomsmægleren sket i to artikler, hvor Bornholms Tidende har talt med personer, som har følt sig bedraget af ejendomsmægleren, der nu via advokatfirmaet Innova har indklaget sagen for Pressenævnet.

Der er navneforbud i sagen.

Ejendomsmægleren klager til Pressenævnet, blandt andet fordi Bornholms Tidende har brugt ordet bedrageri som emneord i omtalen af sagerne. Dermed mener klageren, at avisen har konkluderet, at der er tale om bedrageri, selv om sagen endnu ikke har været for retten.

– Det er ikke mediernes rolle at virke som den dømmende magt, hedder det blandt andet i klagen.

Ejendomsmægleren mener også, at Bornholms Tidende har brudt navneforbuddet i sagen. Avisen har nemlig tidligere – inden navneforbuddet – nævnt ejendomsmæglerens navn i forbindelse med en sag, hvor vedkommende solgte nybyggede boliger.

I omtalen af sagen mod ejendomsmægleren refereres til tidligere artikler om emnet, lyder det i klagen.

– Herudover er der tale om et mindre samfund, og der kan derfor ske identifikation af NN, hedder det i klagen.

NN er Bornholms Tidendes betegnelse for den bedragerisigtede ejendomsmægler i de omhandlende artikler, og fra avisens side tager man klagen med ophøjet ro.

– Der er overhovedet ikke noget at komme efter, mener chefredaktør Søren Christensen.

– Vores artikler om ejendomsmægleren, der i næste uge skal for retten tiltalt for syv forhold inden for underslæb, bedrageri og dokumentfalsk, er grundigt gennemarbejdede og holder sig klart inden for reglerne om god presseskik, siger Søren Christensen, som har sendt et fyldestgørende svar til Pressenævnet.

Sagen skal nu behandles af nævnet.

SENESTE NYHEDER

18. AUG 2019 • 07:12 FOR ABONNENTER
Statsministeren sagde undskyld til Danny
17. AUG 2019 • 20:16 FOR ABONNENTER
Søren Christensen sætter det sidste punktum
17. AUG 2019 • 19:31 FOR ABONNENTER
Koncertarrangør savner engagement fra rønneboer og kommunen
17. AUG 2019 • 18:20 FOR ABONNENTER
Små sunde bær støtter Kræftens Bekæmpelse
17. AUG 2019 • 17:37SPORT
Point til unge NB’ere
17. AUG 2019 • 17:04 FOR ABONNENTER
Tidens tand havde tæret på det gamle tag
17. AUG 2019 • 16:01 FOR ABONNENTER
Endelig fungerer folks dankort altid

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. AUG 2019 • 08:38
Nye forretninger åbner i Hasle
17. AUG 2019 • 05:55
48.000 flere overnatninger

Mest læste