Politikere på tur må spise aftensmad for 500 kroner
Arkivfoto

14. DEC 2018 • 16:30 • AF JAKOB MARSCHNER

Politikere på tur må spise aftensmad for 500 kroner

Højst 500 kroner for aftensmad og højst 300 kroner til frokost. Begge dele inklusive drikkevarer.

De diæter kommer nu til at gælde, når både medlemmer af kommunalbestyrelsen og kommunens ansatte er på studietur. Det vedtog økonomiudvalget onsdag.

Hidtil har ingen regler været fastsat. Det har åbnet op for at fortolke ret og rimeligt på forskellige måder, ligesom det har gjort diæterne svære at administrere i praksis.

De 300 og 500 kroner kommer til at gælde alle de tilfælde, hvor mad og drikke ikke er en del af arrangementet, og hvor de enkelte deltagere derfor selv skal sørge for det. Kommunen venter ikke, at de to maksimumbeløb vil gøre udgifterne til bespisning større, end de er i dag.

– Det lyder måske dyrt, men vi har fastsat grænserne sådan for også at tage højde for ture til nogle mindre steder. Et sted som Ærø kan du for eksempel ikke spise for under 500 kroner. Særligt de små områder har ikke nogen billige spisesteder, siger medlem af økonomiudvalget Søren Schow (V).

SENESTE NYHEDER

23. MAR 2019 • 12:38 FOR ABONNENTER
Friluftsrådet: Dueodde-sagen er af stor betydning

MEST LÆSTE BORNHOLM

23. MAR 2019 • 05:38
Vinforsyning sælger ud

Mest læste