Dyr og planter skal have gavn af nyt vandløb
Arkivfoto

16. DEC 2018 • 07:24 • AF NIELS EBDRUP

Dyr og planter skal have gavn af nyt vandløb

I øjeblikket er en sag om at lave et vandløb ved Stenløsevej 11 ved Olsker i høring. Formålet med projektet er at fjerne en faskine – altså en anordning, som letter regnvands adgang til jorden – og erstatte denne med et lille naturligt vandløb, som forbinder grøfter opstrøms og nedstrøms.

Ved at etablere et naturligt vandløb vil vandet i opstrøms grøft forblive overfladenært i stedet for at nedsive til dybere jordlag og grundvandet, hvilket vil gavne biodiversiteten i vandløbet. Det forventes, at vandløbets dyr og planter samt insekter og fugle vil få glæde af det åbne vandløb.

Der er tale om en 170 meter åben grøft, der er max. 2 meter i bredden og har et fald på 3,5-6,5 promille.

Man kan læse mere om projektet på Bornholms Regionskommunes hjemmeside, brk.dk, under høringer, og har man bemærkninger til projektet, skal de være kommunen i hænde senest 7. januar 2019.

SENESTE NYHEDER

21. JAN 2019 • 12:16 FOR ABONNENTER
Landets mindste distrikt vil gerne være lidt større
21. JAN 2019 • 12:15 FOR ABONNENTER
Hjemmeværnet bruger over 8.000 mandtimer på Folkemødet
21. JAN 2019 • 11:25 FOR ABONNENTER
Vikaren fik menigheden til at grine

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. JAN 2019 • 07:07
Karlsvognen til salg

Mest læste

19. JAN 2019 • 19:17 FOR ABONNENTER

Frederik føler sig klar til Superligaen