BHS-Almeborg forlænger med rytter med x-faktor
Eigil Mandrup Nikolajsen øverst på podiet ved Køges A-løb.

14. DEC 2018 • 09:12SPORT • AF KASPER RASMUSSEN

BHS-Almeborg forlænger med rytter med x-faktor

BHS-Almeborg Bornholm har forlænget kontrakten med U23-rytteren Eigil Mandrup Nikolajsen, som kan blive den næste store sprinter. Det unge talent opnåede i denne sæson tre podiepladser, og her står sejren ved Køges A-løb i April, som det største resultat.

Derfor er sportsdirektør Christian Juul Andreasen også glad for, at samarbejdet fortsætter:

– Eigil er for mig en fantastisk cykelrytter. Han er en rytter, som virkelig har X-factor. Kommer han med hjem til en massespurt, er der få ryttere, som har hans hurtighed, siger Christian Juul Andreasen og fortsætter:

– Men Eigil er stadig ung, og han skal arbejde meget denne vinter med sin holdbarhed. Han har bevist, at han kan vinde A-løb så længe de er under 150 kilometer. Men når vi kommer på den anden side af de 150 kilometer, har det knebet lidt i år, og det er her hans arbejdsindsats skal forbedres i vinter. Det ved både Egil og holdet. Får han bygget videre på sin holdbarhed, så ser jeg store øjeblikke for Eigil i den kommende sæson, fortæller sportsdirektøren.

Eigil Nikolajsen glæder sig også selv til den kommende sæson:

– Selvom sæsonen ikke endte som planlagt, er jeg fortrøstningsfuld i forhold til, hvad den kommende sæson kommer til at bringe. Jeg ved, at det er hér, jeg hører til, hvis jeg skal yde mit bedste for holdet og for mig selv, siger Eigil Nikolajsen


SENESTE NYHEDER

15. OKT 2019 • 15:56 FOR ABONNENTER
Butikken fejrer jubilæum: 75 år og stadig i fin form
15. OKT 2019 • 14:46 FOR ABONNENTER
Maria Hach godkendt som ny næstformand
15. OKT 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
15. OKT 2019 • 13:46
Hammershus lyser op i aften
15. OKT 2019 • 13:43 FOR ABONNENTER
Bryggeri kan være på vej mod ny flot anerkendelse

MEST LÆSTE SPORT

Mest læste

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet