Nye job og flere turister skal holde samfundet i live på Christiansø
Arkivfoto

12. DEC 2018 • 20:29 • AF TORBEN ØSTERGAARD MØLLER

Nye job og flere turister skal holde samfundet i live på Christiansø

På dagen, hvor Christiansøfarten sikrede sig en ny femårig kontrakt og dermed fortsat skal stå for den samfundsbegrundede færgebetjening af Christiansø, kunne administrationen på Ertholmene fortælle, at man har fået et redskab til at løfte turismen på øen – nemlig en strategi for turismen i årene 2019-2023.

Ifølge den skal antallet af gæster til øen i 2023 være øget fra 40.000 og til 50.000, antallet af øboer fra 90 til 100, der skal være skabt fem nye job i turisterhvervet, og antallet af overnattende skoleelever skal årligt overstige 1.000.

Strategien skal ikke virke som en hjertestarter, men snarere som en saltvandsindsprøjtning. Det påpeger øernes administrator Jens Peter Koefoed.

– For samfundet er jo slet ikke dødt endnu, slår han fast.

– Set fra vores synspunkt er det en hjælp til at holde det levende samfund i live, og det er turisterne så midlet til. Havde vi kunnet lave noget andet, havde vi måske gjort det, men det er jo den klassiske historie om, at fiskeriet er forsvundet, og der er ikke rigtig andre liberale erhverv, vi kan dyrke i større skala herude.

Og ved at fokusere på turisterne kan man skabe fem nye job, og det kan bidrage med både familier og børn til øen.

– Det skal være noget, der både skaber job og øget livsgrundlag for flere, så vi får en vækst. Tanken er ikke kun, at der skal komme flere turister, de skal også lægge flere penge, så vi kan leve af der herovre. På den måde får vi et mere levedygtigt og stærkere samfund, siger Jens Peter Koefoed.

SENESTE NYHEDER

25. JUN 2019 • 19:42 FOR ABONNENTER
Uden Aarsballe var Chris aldrig blevet den største
25. JUN 2019 • 18:17 FOR ABONNENTER
Selvtilliden har fået et kæmpeboost
25. JUN 2019 • 17:27
100.000 kr. cyklet ind
25. JUN 2019 • 16:52
Tøjslange på 286 meter
25. JUN 2019 • 16:19
Nu takker direktøren af
25. JUN 2019 • 16:10 FOR ABONNENTER
Stagerne passede ikke længere ind

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste