Glæde over salg af markante bygninger: Det kører i Nexø

11. DEC 2018 • 17:13 • AF ELISABETH KROGH

Glæde over salg af markante bygninger: Det kører i Nexø

For et par uger siden blev ”solgt” skiltet sat på det tidligere posthus på Torvet 8 i Nexø.

Nu er også en anden af Nexøs store ejendomme med en helt central beliggenhed solgt, nemlig naboejendommen, den tidligere Nordea, Torvet 4, der lukkede i 2016.

Siden har bygningens erhvervsdel med et ca 325 m2 stort lokale ud mod torvet stået tom.

Nordea Bank rykkede ud i oktober 2016, da Nordea nedlagde filialen i Nexø, og flyttede medarbejderne til afdelingen i Rønne, og hele den store ejendom blev sidste år sat til salg.

Salget af de to store bygninger midt i Nexø vækker glæde hos Martin Andersen, næstformand, Erhvervsgruppe Øst.

– Det er fantastisk og bare endnu en positiv bølge ind over Nexø, siger Martin Andersen med henvisning til, at kommunalbestyrelsen i slutningen af november vedtog at sende lokal- og kommuneplan for det store Nexø Mole projekt i høring samt igangsætte områdeudvikling i Nexø.

– Vi håber, at salget af de to bygninger kan give mere liv på torvet, og at der bliver åbnet lidt mere op mod torvet. En del af områdeudviklingsplanen for Nexø er jo også, at der skal ske noget på torvet, siger Martin Andersen.

Med udsigten til, at der nu sker noget i det tidligere posthus og den tidligere bank, er der ikke mange tomme erhvervslokaler tilbage i bymidten, tilføjer Martin Andersen.

– Det man kunne ønske sig for Nexø, er i gang med at ske nu. Det kører i Nexø, mener erhvervsgruppens formand.

SENESTE NYHEDER

23. MAR 2019 • 12:38 FOR ABONNENTER
Friluftsrådet: Dueodde-sagen er af stor betydning

MEST LÆSTE BORNHOLM

23. MAR 2019 • 05:38
Vinforsyning sælger ud

Mest læste