Bornholms Brand ansætter ny salgschef

11. DEC 2018 • 12:02 • AF MIE MØLBAK

Bornholms Brand ansætter ny salgschef

En ny salgschef er på plads i Bornholms Brandforsikring. Valget faldt på en intern kandidat, Thomas Jørgensen, som får ansvaret for at få endnu flere bornholmere til at vælge det lokale forsikringsselskab.

Det oplyser forsikringsselskabet i en pressemeddelelse.

Bornholms Brand rundede 1. december 50.000 forsikringer, og halvdelen af øens husstande har nu mindst én forsikring hos selskabet.

Thomas Jørgensen får ansvaret for at fortsætte udviklingen.

– Der sker rigtig meget spændende i den finansielle sektor, blandt andet i forhold til hvordan vi møder kunderne. Det er en udvikling, som jeg gerne vil være med til at præge og jeg glæder mig til at være med til at sætte mit aftryk på udviklingen af Bornholms Brandforsikring, siger den kommende salgschef Thomas Jørgensen i pressemeddelelsen.

Med en baggrund som chefrådgiver hos Danica Pension kom Thomas Jørgensen til Bornholms Brand som assurandør i 2017, og han varetager fortsat jobbet frem til 1. januar.

Der var flere dygtige kandidater til stillingen som salgschef, fortæller Bornholms Brand Morten Holten, der ikke er i tvivl om at have valgt den rette.

– Thomas har lige præcis de kvaliteter, vi har brug for. Han kender øen, vores kunder og betydningen af at kunne tilbyde de rigtige produkter til konkurrencedygtige priser. Og med de resultater, han allerede har vist, i kombination med den helt rigtige personlige profil, så var valget i sidste ende oplagt, siger han.

Bornholm Brandforsikring har også haft behov for at styrke skadeafdelingen. Her har selskabet ansat René Kørner Jørgensen som skadekonsulent og Simon Dalsgaard Hansen som skadebehandler.

Bornholms Brand får desuden en ny medarbejder i kundeservice ved årsskiftet. Selskabet beskæftiger dermed 34 medarbejdere, der alle har base på kontoret i Rønne.




SENESTE NYHEDER

21. JAN 2019 • 12:15 FOR ABONNENTER
Hjemmeværnet brugte over 8.000 mandtimer på Folkemødet
21. JAN 2019 • 11:25 FOR ABONNENTER
Vikaren fik menigheden til at grine
21. JAN 2019 • 07:07
Karlsvognen til salg

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. JAN 2019 • 07:07
Karlsvognen til salg

Mest læste