Kim Larsen mindes med koncert i Kyllingemoderen
Arkivfoto: Allan Rieck

11. DEC 2018 • 05:45 • AF ANETTE VESTERGAARD

Kim Larsen mindes med koncert i Kyllingemoderen

"Kulturprojektet" i regionskommunens Center for Psykiatri og Handicap inviterer den 19. december til
live mindekoncert i Kyllingemoderen med Simon Sandbye og hans band.

Malene Carentius, leder af aktivitets- og dagtilbudet Strøby/Skovlyst i Aakirkeby står bag initiativet, sammen med Natasha Mortensen fra botilbudet Røbo.

– Mange af vores brugere sider i kørestol, og kan for eksempel ikke deltage i koncerter på samme måde som almindelige mennesker kan. Derfor får vi hvert år en pose penge til at lave vores egne arrangementer, og i år har vi så besluttet at lave vores egen Kim Larsen Mindekoncert, fortæller Malene Carentius.

Gospelkoret kommer også

Gospelkoret AmaZing lægger spirituelle stemmer til og koncerten i Kyllingemoderen bliver i store træk en reprise af den mindekoncert, som blev afholdt i slutningen af oktober i Musikhuzet i Rønne.

Invitationen gælder alle med tilknytning til Center for Psykiatri og Handicap, altså både brugere og deres ledsagere. Malene Carentius anslår at der kommer i alt 70 til koncerten i Kyllingemoderen.

Koncerten foregår i Kyllingemoderen onsdag d. 19. december 2018 fra kl. 11.00-12.15.

Der er ikke udskænkning af drikkevarer. Tilmelding ikke nødvendig.

SENESTE NYHEDER

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. JAN 2019 • 09:34
Lørdagsavisen er forsinket

Mest læste