Molslinjen bliver ny hovedsponsor for Folkemødet

10. DEC 2018 • 10:52 • AF MIE MØLBAK

Molslinjen bliver ny hovedsponsor for Folkemødet

Molslinjen bliver ny hovedsponsor for Folkemødet. Rederiet har netop indgået en treårig aftale med Foreningen Folkemødet om et hovedsponsorat.

Det fortæller Molslinjen i en pressemeddelelse.

Aftalen er resultatet af en dialog, der har været mellem Molslinjen og Folkemødet gennem det seneste år. Udgangspunktet har været et fælles ønske om at sikre de bedste trafikale løsninger og økonomien omkring Folkemødet.

– Folkemødet er en helt unik begivenhed i Danmark og på Bornholm. Derfor et det helt naturligt for os som transportør at engagere os i denne bornholmske fest for demokratiet, siger administrerende direktør for Bornholmslinjen, Carsten Jensen i pressemeddelelsen.

Når tusinder af mennesker fra hele Danmark tropper op i Allinge næste sommer for at hylde demokratiet, bliver det også første gang, Molslinjen skal stå for den store logistiske opgave, som Folkemødet også er.

– Vi går sammen med Foreningen Folkemødet straks i gang med at forberede os på det store rykind af mennesker og gods næste sommer. Vi har kapaciteten og sætter flere særlige afgange ind specifikt til Folkemødet, siger Carsten Jensen.

Foreningen Folkemødet glæder sig til samarbejdet med Molslinjen.

– Vi er utroligt glade for dette partnerskab med Bornholmslinjen. Hos Folkemødet er vi dybt afhængige af alle vores partnere. Med et hovedsponsorat med Bornholmslinjen får vi nu mulighed for at gøre det, vi er allerbedst til; at udvikle Folkemødet og fortsat sætte nye standarder for den demokratiske dialog. Derfor skal der lyde en stor tak til Bornholmslinjen for – som Folkemødets og Bornholms trafikale livsnerve – at kunne se vigtigheden i at være tæt knyttet til Folkemødet, siger direktør Mads Akselbo Holm fra Foreningen Folkemødet i pressemeddelelsen.

SENESTE NYHEDER

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. JAN 2019 • 09:34
Lørdagsavisen er forsinket

Mest læste